Klubber inspirerede hinanden på landsmødet

12. april 2018

De 85 deltagere gav hinanden gode råd, da 4H afholdt landsmøde den 7. april på Gråsten Landbrugsskole.

4Hs landsmøde er fyldt med traditioner, og der mange af dagens punkter er bestemt af organisationens vedtægter. Men det betyder ikke, at man ikke forsøge at forny sig – så det prøvede folkene bag landsmødet 2018.

Det nye tiltag var halvanden time, hvor udvalgte 4H-klubber havde opsat stande, hvor de fortalte om deres succesrige tiltag. Alle 85 deltagere på årsmødet kunne så gå rundt mellem de forskellige stande og få en god snak – og relatere det til virkeligheden i deres egen klub.

Formand Henrik Dalum er meget tilfreds med, hvordan det nye tiltag blev taget imod. Og han tror også, at workshoppen var én af grundene til, at der i år var flere tilmeldte end sædvanligt.

”Der var mange nye 4Here med, og der var en summen af liv, da de først blev sluppet løs til workshops. Klubberne fik snakket med hinanden, og jeg synes det er vigtigt, at der er tid og plads til, at man kan lære af hinanden,” siger Henrik Dalum

Udstillerne var:

  • 4H Haverne i Hobro - biavlere Niels og Bente Rasmussen
  • Ringsted 4H - natur og bål
  • Bornholms 4H - haver og madhold
  • Lunde 4H - de små spirer
  • Næstved 4H - forskellige aktiviteter
  • Aktivitetsgårdens 4H - 4H for de små

Annoncer