Hvordan laver man bål i naturen?

Guide til optænding af bål i naturen

I 4H elsker vi at lave bål - elsker du også at lave bål?

Her får du svaret på, hvordan du laver bål i naturen.

Du skal ikke være bange for at lave et bål i naturen - følger du disse råd, er det let. Her kan du se, hvor i naturen du må tænde bål: udinaturen.dk

Vi vil gerne hjælpe dig til at få en god oplevelse med at lave bål i naturen, så derfor har vores naturvejleder Janneke lavet videoer om, hvordan du laver et godt bål. Janneke viser dig at lave et madbål og et hyggebål.

Sådan laver du et madbål

Her får du gode råd til, hvordan du bygger et bål, så det ikke brænder for meget - men heller ikke for lidt.

Nederst laver hun et berberbål, hvor træet ligger helt tæt - og senere bliver til gode gløder. Ovenpå kommer granris og birkebark, der sætter gang i ilden. Og rundt om det er der et pagodebål med masser af luft mellem træet.

Løvtræsbrændet er kløvet i cirka tre fingres tykkelse, så bålet let kan styres.

Sådan laver du et hyggebål

Man behøver ikke lave mad over et bål, for at det er en god ide at tænde det op - et bål er også lig med ren hygge.

Her får du gode tips til, hvordan du laver et godt hyggebål.

Tip: Janneke bruger birkebark i videoen, men hvis du har lidt avispapir med, så kan også sagtens bruges til optænding. 

Annoncer