Om klubberne

4H har klubber i hele Danmark

4H er en verdensomspændende organisation. Alene i Danmark er der ca. 60 4H-klubber og seks 4H gårde, hvor du kan blive medlem og lave alverdens ting med eksempelvis haver, dyr, natur, madlavning, bagning og hobbyaktiviteter.

Det vigtigste i 4H er klubberne og gårdene. Det er her alt livet leves, og alle aktiviteterne foregår. En 4H-klub ledes af en valgt bestyrelse, der kan bestå af både børn og voksne. Den øverste ansvarlige leder i klubben er formanden. Alle arbejder frivilligt og ulønnet med 4H-arbejdet.

Kom godt i gang

For at komme i gang, kan du kontakte formanden for den klub der ligger nærmest dig, eller den klub som har lige præcis de aktiviteter, du efterspørger. Han eller hun vil kunne svare på dine spørgsmål og fortælle, hvor du finder den 4H-klub, der ligger tættest på dig.

Du kan via søgefelterne under Find klub tjekke hvilke aktiviteter de forskellige 4H klubber tilbyder, og hvor klubberne ligger. 

Du kan også gå direkte videre til linket bliv medlem og oprette dig som medlem allerede i dag. 

Annoncer