Insekthoteller

Danmarks første insekthotelkæde

4H samarbejder med Landbrugslotteriet om at bygge Danmarks første insekthotelkæde. Det gør vi for at skabe fokus på insekternes levevilkår i Danmark. 

Insekter er uvurderlige små arbejdere. De laver muld, bestøver blomster og sørger for at der på den måde kommer nye planter år efter år. Men insekterne er truede, for hver år kommer der mindre og mindre vild natur mens der kommer mere beton. Og det er en opskrift på et sandt insektmareridt. 

Insekterne har brug for mad og et sted at bo, så de kan sørge for at vi også fortsat kan dyrke grøntsager og frugt.