Der er lagt i støbeskeen til et stærkt samarbejde mellem Flynderupgård og 4H, når der inden længe starter en ny 4H-klub på den historiske gård.
For måneder tilbage kontaktede Michael fra Flynderupgård 4H for at høre, om der var interesse for at åbne en klub i deres smukke omgivelser. Flynderupgård er et kultursted og historieformidler, der gør det historiske landbrug levende. De drømmer om at få flere børn og unge til at bruge faciliteterne på gården, og det er en oplagt mulighed for 4H.
Præcis hvilke aktiviteter, der skal være i 4H-klubben er endnu ikke fastsat, men det er oplagt at benytte naturen og dyrene på Flynderupgård. Det bliver den nye bestyrelses opgave at sætte retning for klubben, finde de første frivillige og planlægge aktiviteterne. Vi har allerede fundet de første tre til bestyrelsen, men det er et stort ønske, at der kommer flere med i bestyrelsen, og alle interesserede kan kontakte Dorte Kimer på dok@4h.dk.