4Here skal inspirere hinanden til Landsmøde

08. februar 2019

Når 4H Danmark afholder Landsmøde den 6. april på Bygholm Landbrugsskole ved Horsens, er der selvfølgelig en vedtægtsbestemt dagsorden, der skal følges. Alt det officielle skal være på plads.

Men i 2019 får alle 4H-klubber også muligheden for at få inspiration fra andre 4Here - høre om projekter, snakke med 4Here fra andre klubber og deltage i workshops.

Her programmet for dagen:

Kl. 09.30 Morgenkaffe/brød for alle

Kl. 10.00 Landsmødet starter

Dagsorden ifølge vedtægterne med blandt andet landsledelsens beretning, orientering om regnskab 2018, valg til landsledelse – og i år er der 2 ledige pladser!

Kl. 12.30 Frokost

Kl. 13.15 Landsmødet fortsætter - herunder workshops, udstilling og fremvisning

Kl. 16.00 Landsmødet slutter

Landsmødet er en festdag, hvor vi fejrer fællesskabet og demokratiet, så det kan kun blive en dag fuld af god energi og højt humør. Det er på 4Hs Landsmøde, du kan gøre din indflydelse gældende og være med til at bestemme, hvem der skal sidde i landsledelsen.

Har du lyst til at komme med til Landsmødet?

Du kan tilmelde dig under Mit 4H, eller du kan snakke med din klubformand om mulighederne for at deltage.

Hold dig opdateret om Landsmødet på 4h.dk/landsmoede

Annoncer