Vinderne af hvervekampagne 2024
18. december 2024
18. december 2024
Vinderne af Hvervekampagnen 2024 er fundet!
4H Danmarks første hvervekampagne er afsluttet, og vinderne er fundet. De sejrende klubber i hvervekampagnen 2024 er Viborg 4H og Slaglille-Bjernede 4H! Begge klubber vinder hver 2.500 kr., som skal bruges til formålsunderstøttende aktiviteter, der styrker fællesskabet blandt medlemmerne og byder de nye medlemmer velkommen i klubben.
I konkurrencen havde klubberne mulighed for at vinde i to kategorier: Klubben med flest nye medlemmer i perioden og klubben med den procentvise største stigning. Viborg 4H fik flest nye børn og unge ind i deres fællesskab, mens Slaglille-Bjernede fik den største stigning ud fra deres foregående medlemstal. Begge klubber har gjort en en stor indsats
Hos alle de tilmeldte klubber var der især én strategi, som gav pote på medlemstallet: Madskoler. Derfor er det også vigtigt, at præmien bruges til at byde madskolebørnene varmt velkomne i klubbens fællesskab.
Nyt materiale
Hvervekampagnen, der fandt sted fra 1. september til midt oktober, har været en stor succes. Samtidig har vi med hvervekampagnen haft fokus på at skabe nyt rekrutteringsmateriale målrettet frivillige samt materiale målrettet nye medlemmer. Alt materialet er tilgængeligt i værktøjskassen og kan også bruges fremadrettet.
Stort tillykke til begge klubber og en stor tak til alle deltagerne i hvervekampagnen 2024.
Bliv inspireret af kampagnen her vær med igen næste år – sammen skaber vi fremtidens 4H!