Nye konsulenter ansat i 4H

24. februar 2017

Ny konsulent i Rønnede

Den 20. januar er Anne Astrup tiltrådt som 4H konsulent ved Fælleskontoret for 4H og LandboUngdom på lokalkontoret i Rønnede. Anne har de seneste tre år været ansat ved Roskilde Dyrskue, hvor hun har haft ansvaret for fødevareområderne ”Spisekammeret” og ”Økocamp”. Anne er uddannet inden for ernæring og sundhed med speciale i ledelse, fødevarer og sundhed. Hendes fremtidige arbejdsområder i 4H vil være 4H Madskoler, 4H haver og foreningsrådgivning. Anne Astrup er 37 år, og hun er bosat i Herlufmagle.

Ny konsulent i Viborg

Den 20. februar er Sussie Thulstrup Jensen tiltrådt som forenings- og HR konsulent ved Fælleskontoret for 4H og LandboUngdom på lokalkontoret i Viborg. Sussie har de seneste år arbejdet som selvstændig landmand. Hun har sammen med sin mand drevet en gård med 150 køer og bl.a. stået for managementdelen på bedriften. Desuden har hun stor erfaring med foreningsarbejde gennem frivilligt arbejde i både LandboUngdom og en række andre landbrugsrelaterede organisationer. Hun har tidligere været ansat som konsulent hos LandboUngdom i Ålborg. Sussies primære arbejdsområde vil være rådgivning til landmændene i personalejura, rekruttering herunder support på Jobstafet.dk og landbrugsuddannelsen. Herudover vil hun også understøtte de lokale LandboUngdom foreningers arbejde. Sussie er 44 år, og er bosat i Haverslev.

 

Annoncer