3000 medlemmer under 30 år

08. november 2021

I 4H har vi en målsætning om at nå 3000 medlemmer under 30 år inden 2022. Her kan du finde tips og tricks, og se hvor tæt på målstregen vi er. 

Vi er tæt på målstregen

Her er målstregen: 3000 medlemmer under 30 år ved udgangen af 2021. I bedste 4H ånd, hvor vi løfter i flok til gavn for vores fællesskab, er målet meget tæt på. 

Her på siden kan du følge med i, hvor tæt vi er på målet. Du kan også finde gode råd til, hvad du kan gøre i dit område eller klub, for at få de sidste medlemmer med. 

Dagens tal ( 20. december) er vi 19 medlemmer fra målstregen. Ved forrige optælling (13. december) manglede 39 medlemmer.

Derfor er det vigtigt

3000 medlemmer under 30 år er en vigtig milepæl i 4H, fordi medlemstallet er med til at afgøre beløbet for det tilskud, 4H får fra Dansk Ungdoms Fællesråd - DUF. Tilskuddet er med til at sikre en sund økonomi for 4H. 

Men et medlemstal er ikke kun økonomi. 4H er et fællesskab, som går på tværs af landet, ud på landet og ind i byerne. Jo flere vi er, jo stærkere en stemme har vi også, og jo mere kan vi gøre for 4H's fælles formål. 

Det kan man bl.a. gøre 

  • Ræk ud til dem, der endnu ikke er medlem 
  • Spørg forældre, om de har meldt deres børn ind 
  • Tjek, at børn er meldt ind med eget navn og fødselsdato (børn skal være registeret med egen information, for at kunne tælle som medlem under 30 år. Forældre/værger må gerne betale for børn, så længe de bor hjemme)
  • Gør medlemmer og frivillige i jeres område/klub opmærksomme på målet om 3000 medlemmer under 30 år
  • Hjælp folk med at blive meldt ind. Vis dem, hvor man gør det og hjælp dem undervejs, hvis nogen har brug for det
  • Spred det gode budskab om at være medlem. Måske kunne det være relevant for søskende, klassekammerater eller venner at være medlem i 4H