Bagetricks og opskrift fra Den store juniorbagedyst

12. juli 2021

Der var flotte kager på stribe, da Lunde, Outrup-Henne 4H havde besøg af Andreas Lund, der har deltaget i Den store juniorbagedyst. Få opskriften på kagerne her.

Hvordan bærer de sig ad med at lave så flotte kager i Den store juniorbagedyst? Det fandt de ud af hos Lunde, Outrup-Henne 4H, da en af deltagerne, 12-årige Andreas Lund, kom forbi for at dele ud af sine bagehemmeligheder.

Alle 4H-børnene havde på forbund bagt en kagebund hjemmefra, som de kunne arbejde med. For at forvandle kagebunden til en imponerende kage, viste Andreas Lund (på trods af at være gips helt op til den ene albue) hvordan, man laver den perfekte hindbærmousse. Derfor blev de først introduceret til husblas.

”Husblas kan jo virke som noget mærkeligt noget. Vi fik en god snak om, hvad husblas er, hvad er det lavet af, og hvorfor bruger man det,” fortæller Gitte Madsen, formand for Lunde, Outrup-Henne 4H.

Husblas var dog kun den første forunderlige opdagelse på vej mod den endelige hindbærmousse. Efter husblassen skulle de nemlig lære at piske flødeskum. Tricket var her at stoppe med at piske, når der kom striber i flødeskummen.

Til sidst fik alle børnene lavet fondant pynt til kagerne.

”Andreas gav dem gode tips med på vejen, og kagerne blev simpelhent så fine,” fortæller Gitte Madsen.

Du kan få opskriften på de flotte kager her: Kageopskrift