Velkommen til Vejrup-Gørding 4H!
Vi elsker natur, mad og dyr, hvorfor vi har massevis af aktiviteter for familiens mindste. Vi har vores helt egen have, hvor børnene kan plante og pleje alt lige fra rodfrugter til urter. Derudover har vi vores madhold. hvor de sammen kan få lov til at prøve kræfter med madlavning i et køkken. Og vores hobbyhold, hvor vi slipper kreativiteten løs i et værksted og saver og sliber. Vi laver desuden masser af arrangementer for hele familien.
- Havehold: Som medlem af Vejrup-Gørding får børnene mulighed for at lære en masse om havearbejde. Hvordan passer man blomster? Hvordan sår man kartofler? Og hvordan hiver man et par gulerødder op af jorden? Her får de lov til at få jord under neglene og prøve sig frem, mens de lærer.
- Madhold: Vi arrangerer madhold, hvor børnene slippes løs i et køkken og får lov til at prøve kræfter med madlavnings ædle kunst. Vi sammensætter en madplan, hvor vi sammen laver alt lige fra mexicanske tortillas over pasta bolognese til chokoladekager. Alt sammen for at lære børnene om tilsmagning og hygiejne.
- Hobbyhold: Vores hobbyhold er for de børn, der ønsker at slippe kreativiteten løs. Her lærer de at begå sig i et værksted, hvor vi blandt andet laver træ-figurer og andre kreative ting. Vi klippe-klistrer og maler desuden, så der er noget for alle og enhver. Derudover sætter vi altid sikkerhed i højsædet.
- Dyrehold: Dyreholdet er for alle dem, der elsker dyr. Her kan familiens mindste komme helt tæt på alverdens dyr, og lære hvordan ude lever i naturen, og hvordan man passer dem. Udover dyrehold laver vi desuden familiearrangementer, klubaftener og lignende, hvor hele familien er inviteret med.
Hos Vejrup-Gørding 4H er vi altid på udkig efter nye medlemmer. Skriv til os for at høre mere om, hvilke hold vi tilbyder.
Vil du være frivillig? Vi vil altid gerne have flere frivillige til at hjælpe med vores hold som instruktør eller til enkeltaktiviteter med børnene. Det er helt uundværligt for at kunne udbyde vores hold til børn og unge. Måske er det lige dig, vi står og mangler nu?