Sdr. Omme-Filskov 4H

Velkommen til Sdr. Omme-Filskov 4H!

Hos Sdr. Omme-Filskov 4H har vi et fantastisk sammenhold med stærke venskaber. Vi mødes en gang om måneden, og hver eneste gang har vi en ny aktivitet på programmet, om så det er tur på opdagelse i naturen eller andre steder i Danmark. Vi laver desuden sund, sjov og spændende mad på vores madhold, og så har vi hyggelige familiedage!

  • Madhold: På vores madhold laver vi masser af spændende mad med sunde og friske råvarer. Her lærer de yngste børn at lave simple retter, som de kan få opskriften med på, så de kan lave det derhjemme. Derudover lærer vi om køkkenredskaberne og hygiejne, så børnene kan blive nogle rigtige masterchefs til vores familieaftener.
  • Ud i naturen: Hos Sdr. Omme-Filskov 4H er naturoplevelserne i højsædet. Vi tager ofte ture ud i naturen, hvor vi ser på dyr og har nogle hyggelige stunder. Hvis ikke vi tager ud i naturen, tager vi et andet spændende sted hen, hvor børnene kan få ny viden eller færdigheder. Men vigtigst af alt, så har vi det altid sjovt sammen!

Har du spørgsmål til Sdr. Omme-Filskov 4H? Skriv en mail eller giv os et kald!

Vil du være frivillig? Vi vil altid gerne have flere frivillige til at hjælpe med vores hold som instruktør eller til enkeltaktiviteter med børnene. Det er helt uundværligt for at kunne udbyde vores hold til børn og unge. Måske er det lige dig, vi står og mangler nu?