Velkommen til Lunde, Outrup-Henne 4H!
4H hos Lunde, Outrup-Henne er et rigtigt godt fritidstilbud til de børn, der ønsker noget andet end/udover sportsaktiviteter. Vi har et hav af aktiviteter for de mindste og lidt større. Vi har temahold samt lærerige aktiviteter udover holdene. Vi har opstart sidst i marts, først april hvert år – og vi elsker at komme til vores lokale dyrskue den anden weekend i september. Følg med i dyreskuet på vores Facebookside
- Spirehold: Lunde, Outrup-Henne 4H's spirehold er et helt særligt tilbud for nybegyndere i 5-8-års alderen, hvor vi udforsker dyr, have, natur, kreativitet og mad. Her mødes vi til temadage, hvor vi blandt andet tager en tur i skoven, laver mad, besøger en bondegård og laver ting til 4H's børnedyrskue.
- Hobbyhold: Hos 4H elsker vi at være kreative, og vi har forskellige hold, hvor børn kan få lov til at være kreative med både syning på symaskiner og lave andre spændende ting i vores træværksted. Vi lærer fra bunden alt fra at sy mobiltasker, puder, dukketøj mm til at save og slibe i træ - under kyndig vejledning fra voksne, naturligvis.
-
Madhold: Vi har hele to madhold, da holdene er meget populære. På madholdene har vi om hygiejne, vi laver mad og bager, madspild og smager på nye ting. Vi har både fællesspisning og dage, hvor børnene får maden med hjem til familien. Der vil selvfølgelig altid være hjælpere i køkkenet til at vejlede - og så har vi det altid sjovt sammen.
-
Gamerhold: - har vi også. Farming Simulator 2022 på pc, hvilket er meget populært blandt drengene. Vi mødes i Lunde og spiller sammen, og vi spiller sammen på nettet. Vi besøger landbrug samt maskinstationer.
Hold øje med vores Facebook side, hvor vi lægger nyeste info op om vores hold og øvrige aktiviteter. FØLG OS PÅ FACEBOOK
Vil du høre mere om Lunde, Outrup-Henne 4H? Giv en af os et kald eller skriv en mail!
Formand Gitte Burgdorf Madsen, Outrup, debelvej@mail.dk. Mobil 2323 7178.