Horsens 4H

Glæd dig til at opleve en ungeledt klub i Horsens! 

Horsens 4H er en ungeledt klub, der lige nu arbejder på at etablere nye 4H-aktiviteter i Horsens og Omegn. Vi er en gruppe unge mennesker, der er ved at gøre os de første erfaringer med bestyrelsesarbejde mens vi kæmper for at starte det fællesskab, vi selv har manglet.

I 4H arbejder vi ud fra princippet 'at lære ved at udføre' - og det gælder både for børn og bestyrelsesmedlemmer. Navnet 4H rummer vores værdier, de 4 H'er: En flittig Hånd, et kvikt Hoved, et varmt Hjerte og et godt Helbred. Det er de byggesten, børn og unge får med sig gennem aktiviteterne i 4H. 

Skal du være med?

Vi søger frivillige, der vil være med til få Horsens 4H til at gro. Som frivillig har du selv stor frihed til at skabe den aktivitet, du har lyst til inden for emnerne mad, natur, dyr og håndværk. 

Du kan fx blive frivillig gennem

  • Madhold - Oplagte temaer er sæsonens råvarer, gendyrkning eller madspild. 
  • Håndværkshold - Hvor du giver dit håndværk videre og gerne med et bæredygtigt perspektiv.
  • Kæledyrskørekort.
  • Vært for bondegårdsbesøg o.l.
  • Madskoler i uge 27, 28 og 42.

Kontakt vores formand, Silje Olesen, hvis du vil høre mere. 
📧 silje.uhrt.dk