Velkommen til Brørup-Folding 4H!
Som medlem af Brørup-Folding 4H har dit barn mulighed for at få en masse oplevelser for livet. Vi har et hav af aktiviteter, der involverer både natur, mad og dyr. Vi har eksempelvis vores have, hvor børnene har mulighed for at komme udenfor og lære alt om grøntsager og urter. Derudover har vi vores madhold, hvor afgrøderne bliver til lækre retter. På vores dyrehold får børnene mulighed for at se, hvordan man laver honning, når vi besøger vores bistader.
- Hobby: Brørup-Foldings hobbyhold er for de børn, der elsker at arbejde med hænderne. Her får de mulighed for at klippe-klistre, male og forme - og det er kun fantasien, der sætter grænser. Udover at træne venstre hjernehalvdel, får børnene også en masse nye kammerater - og et stærkt fællesskab.
- Have: Vores have er åben for børn i alle aldre. Her har de mulighed for at lære, hvordan man sår og passer både kartofler, gulerødder og agurker - eller hvad man nu ellers kan hive op af jorden. Til havedagene får de desuden en masse frisk luft, når vi tager ud og luger i ukrudtet.
- Madhold: Til vores madhold får børnene mulighed for at lave lækre madretter af friske råvarer. Her får de et indblik i kunsten at sammensætte og tilsmage maden. Vi arbejder både med simple og sværere retter fra alverdens madkulturer - og sidst på aftenen sætter vi os sammen og spiser.
Vil du vide mere om Brørup-Folding 4H? Skriv til os, eller giv os et kald!