4H Flynderupgård

Velkommen til 4H Flynderupgård

4H Flynderupgård er et nyt tilbud til børn og unge i Nordsjælland, der interesserer sig for mad, natur, dyr og håndværk.

Se vores planlagte aktiviteter her.

Vil du gøre en forskel for børn og unge i dit lokalområde? Bliv en del af frivilligteamet i 4H Flynderupgård. Som frivillig er du med til at skabe meningsfulde fællesskaber mens du hjælper børn og unge med at lære livsfærdigheder. Alle med interesse er velkomne til at kontakte os - også selvom du kun har få timer til rådighed. 

Ideen i 4H er ”at lære ved at udføre” (learning by doing), derfor stræber 4H Flynderupgård efter at skabe nogle rammer, der understøtter læringen ved selv at udføre.

4H Flynderupgård er for alle både børn og unge og vi har fokus på at involvere alle aldre, med det mål, at de lidt ældre børn/unge kan give videre til de yngre børn.

Vi holder til på Flynderupgård, der ligger i det storslåede nordsjællandske landskab på omgivet af enge, græssende køer og Egebæksvangs maleriske skovbryn. Gården hører under Helsingør kommune, og har åbent året rundt torsdag-søndag kl. 12-16. 4H vil være fysisk til stede på datoerne i vores aktivitetskalender, men du er velkommen til at benytte Flynderupgård alle dage også selvom der ikke afholdes en 4H aktivitet, og der er gratis adgang.

Vores aktiviteter kredser om de 4H’er - Hånd, Hoved, Hjerte og Helbred.

Vi har aktiviteter der strækker sig i forløb over hele året og enkeltstående aktiviteter. Vores udgangspunkt er at aktiviteterne er gratis, men der kan forekomme en mindre brugerbetaling som vil være annonceret på forhånd.

  • Kreativt værksted: Hos 4H Flynderupgård har vi rammerne til at udfolde mange former for kreativitet, da vi har adgang til en smedje, træværksted, håndarbejde og masser af udendørs arealer.
  • Dyrehold: På Flynderupgård er der høns, kaniner, køer, geder, får og grise. Her kan du lærer at passe og pleje både de mindre og større dyr. Du får bl.a. mulighed for at gå til landmand eller tage kaninkørekort.

  • Mad- og Naturhold: På vores mad- og naturhold bruger vi naturens ressourcer bl.a. sanker vi råvarerne til et godt måltid og laver mad over bål - både forældre og børn. 
  • Fælleshave: Vores mål er at skabe en fælleshave, hvor du kan lære at passe din egen have og høste frugten heraf. Vi lærer dig at sylte og lave din egen saft.
  • Madskoler: udbydes af 4H i et ikke profitskabende samarbejde med Landbrug & Fødevarer og REMA 1000. Madskolerne foregår i sommerferien og har til formål at lære børn og unge om sund kost og motion på en sjov måde.

 

Naturen har åben 24/7 – det har de sociale medier også. 4H Flynderupgård vil gerne være det sjove, kreative og naturlige alternativ til livet bag skærmen. Derfor er vi lydhør i forhold til ideer og input fra brugerne.

 

Vil du være frivillig? Vi vil altid gerne have flere frivillige til at hjælpe med vores hold som instruktør eller til enkeltaktiviteter med børnene. Det er helt uundværligt for at kunne udbyde vores hold til børn og unge. Måske er det lige dig, vi står og mangler nu? 

Kontakt os på 4hflynderupgaard@gmail.com hvor formand Malene Smidt Hertz svarer.

Følg med her og på Facebook.