Område Øst - Efterårsdyrskue hest/pony 2020

OBS status den 18. august.
Da forsamlingsforbud på 100 prs i en gruppen fastholdes er der plads til max 40 udstillere med hest/pony og 1 voksen pr. udstiller.

Jubii – vi skal alligevel på dyrskue i år.
Lørdag den 26. september 2020 kl. 9 – 16  afholder 4H børnedyrskue i Roskilde.

Alle medlemmer af 4H kan deltage. Hesteudstillere skal være født i 2010 eller før. Hingste født før 2020 kan ikke udstilles.

Dyrskuet afholdes i en stor hal og på et afgrænset område på dyrskuepladsen i Roskilde.

Heste/ponyer står i bokse (udendørs i 4H boksene som bruges på Roskilde dyrskue) og bedømmelse og aktiviteter vil primært foregå uendørs. Der bliver ingen ridning på dyrskuet.

Man kan være to udstillere om ét dyr. Dette skal oplyses ved tilmelding.

Veterinære regler skal overholdes og der er dyrlæge-indsyn ved ankomst.

Dyrskuet følger retningslinjer i forhold til COVID-19 og derfor er dyrskuet kun for udstillere, familie og frivillige. Der kan købes mad og drikkevarer på dyrskuet.
Vi tager forbehold for ændringer i programmet i forhold til ændring af COVID-19 retningslinjer. 

I løbet af dyrskuedagen skal alle udstillere fremvise deres dyr og snakke med 4H dommere omkring pasning, pleje og viden om dyret. Der ønstres på lige bane.
Hjemmefra skal udstillere lave et udstillerskilt i A4-størrelse med information om navn, alder på udstiller og dyr, 4H klub og katalognummer. Præsentation/mønstring af hest/pony foregår på lige bane. Der vil også være konkurrencer.  

En uges tid før dyrskuet modtager alle udstillere deltagerbrev med information om ankomst, katalognummer, program osv.

Deltagerpris er kr. 200 og er inkl. frokost, dyrskue T-shirt og præmie.

Har du spørgsmål kan du kontakte Louise Laub Busk på 4h.roskildedyrskue@gmail.com