Kom til krea-weekend ved Gylling Mejeri
Læs mere om arrangementet herunder.
Tilmeldingsvejledning
Vær opmærksom på, at du først skal købe medlemskabet ’4H Østjylland – Giv Håndværket Videre’ til 75kr til 4H Østjylland, område midt, og herefter tilmelde dig Krea-weekenden og betale 25kr til materialer. Arrangementet er for alle medlemmer af 4H Østjylland med enten kontingentet til 300kr eller kontingentet ’4H Østjylland – Giv Håndværket Videre’ til 75kr.
Kontakt 4H’s udviklingskonsulent, Jeanette Sørensen, på tlf. 20 12 60 40 eller jhbs@4h.dk ved spørgsmål til Krea-weekenden og tilmelding.
For børn i alderen 10 år og deres voksne –få en kreativ og hyggelig oplevelse sammen.
Vær med til to hyggelige og kreative dage, med mulighed for at lære at strikke og upcycle tøj med stoftryk
Når vi skaber med hænderne, lærer vi at bruge fantasien, være tålmodige og at fordybe os – og at gamle ting kan få nyt liv! Alle deltagere prøver begge aktiviteter. Hvis vejret er dejligt, rykker vi udenfor, og er kreative i det fri.
Det kræver ikke særlige forudsætninger at deltage, alle er velkomne. Man kan også deltage uden at tage en voksen med - vi er kreative og hjertevarme frivillige, der guider hele weekenden.
Tidspunkt: 24. maj kl. 10–16 & 25. maj kl. 12–16
Sted: Gylling Mejeri, Søbyvej 25, 8300 Odder
Senest tilmelding: 16. maj
Pris: 100 kr. pr. deltager. Hver deltager skal tilmelde sig aktiviteten særskilt.
Materialer er inkluderet i prisen og kommer primært fra Værdicentralen i Odder. Medbring gerne strikkepinde og garn, hvis I har rester på lager eller skal bruge særlige strikkepinde, eller t-shirt, pudevår eller lign. til tryk, hvis I har noget liggende, som kan få nyt liv.
Husk lækker madpakke til begge dage.
Giv Håndværket Videre
renosyd og børne- og ungdomsorganisationen 4H samarbejder om projektet ’Giv Håndværket Videre’, der tilbyder børn og unge fritidsaktiviteter med fokus på håndværk og bæredygtighed.
Håndværksaktiviteterne er finansieret af STARK Fonden.