Teestrup 4H - Sommercamp 2024

Sommercamp på 4H-Teestrup

4H-Teestrup holder sommercamp fra onsdag d. 3/7 til lørdag d. 6/7.

Sommercampen er for medlemmer i alderen 8-16 år.

På campen passer vi alle gårdens dyr, laver en masse sociale aktiviteter og hygge os med ponyerne i forskellige sjove aktiviteter. Udgangspunktet er FÆLLESSKAB – og selv om mange aktiviteter centreres omkring ponyerne, så er denne camp ikke at forveksle med en ridelejr på en rideskole.

For at campen kan gennemføres og blive en god oplevelse, er vi nødt til at løfte i flok. Derfor vil der være opgaver til alle forældre, hvis børn deltager – det er således en betingelse for at dit barn kan tilmelde sig, at der meldes ind på to tidsrum, hvor der kan være en voksen frivillig til at hjælpe med campen.

Der kommer yderligere info efter tilmeldingsfrist.

Lørdag midt på dagen slutter campen med kage for forældre og børn med efterfølgende fælles oprydning.

Tilmelding sker på 4H under ”Mit 4H” senest 31/5

Pris: 700 kr.

VIGTIGT: Når du har tilmeldt dig, skal du udfylde et spørgeskema med vigtige oplysninger vedr. deltagelse. Spørgeskemaet finder du på dette link: https://forms.gle/W2Tqg5xhMy6xjkSs9

OBS: Hvis du ønsker at medbringe egen pony, så skriv det i kommentarfeltet herunder.

Har du brug for yderligere info, kan du kontakte Tanja Skuldbøl på tlf. 23802880.

Annoncer