Toftegårdens 4H
Toftegårdens 4H byder på mange spændende aktiviteter året rundt. Vi hører til på en 4H gård, der favner både store og små dyr. Vi elsker at være udenfor, hvor vores fælleshaver, shelters og store udeareal lægger op til mange hyggelige aktiviteter. Alt med fokus på fællesskab.
Vi holder til på Toftegården, hvor alt fra høns og kaniner til større dyr som heste, får og geder har deres hjem. Her lærer vi om dyrene i praksis, og børnene er med til at fodre, passe og pleje dem i hverdagen. Vi tilbyder flere forskellige aktiviteter og hold, så uanset om man brænder for kaninpasning og kaninhop, eller om man drømmer om at passe hestene og komme ud at ride, er der gode muligheder for det. Toftegården er en kommunal gård, der er bemandet alle ugens dage, og derfor er det muligt at komme på besøg - også selvom 4H ikke er til stede. Udover hverdagen med dyrene deltager vi også i dyrskuer både som tilskuer og deltager. Årligt deltager vi til Roskilde Dyrskue, og afholder selv et dyrskue i samarbejde med Glostrup og Ejby.
Naturen spiller også en stor rolle hos os. Vi bruger vores udearealer flittigt, både i Fælleshaven, hvor vi dyrker frugt og grønt, og ved shelterområdet, hvor vi laver mad over bål og nyder udelivet. I løbet af året afholder vi også en række sæsonprægede aktiviteter, som fx græskarskæring om efteråret og hyggelige julearrangementer i vintermånederne.
I år har vi også haft fokus på miljøet. Vi har snakket om menneskets affald og adfærd, både i hverdagen og i naturen, og sammen har vi deltaget i indsamlinger for Ren Natur og lokale naturforeninger. Det har givet anledning til gode snakke om ansvar, fællesskab og hvordan vi sammen kan passe bedre på de omgivelser, vi bruger hver dag.
I skolernes ferier afholder vi Madskoler, hvor børn bruger et par dage på at lave lækker mad, lære nye teknikker og få gode oplevelser i køkkenet. Som deltager i Madskolerne bliver man automatisk medlem af 4H og en del af det fællesskab, der følger med.
Vores aktiviteter henvender sig primært til børn fra 7 år og opefter, medmindre der følger en forælder med. Det er vigtigt, at man kan være nogenlunde selvkørende i aktiviteterne.
Vores klub
Vores temaer
Dyr, Natur, Mad
Adresse
Vridsløsestræde 29, 2620 Albertslund
Forperson
Susanne Petersen
Tlf.
40 37 43 01
Hjemmeside
har du overvejet at blive frivillig?
Vi vil altid gerne have flere frivillige til at hjælpe med vores hold som instruktør eller til enkeltaktiviteter med børnene.
Det er helt uundværligt for at kunne udbyde vores hold til børn og unge. Måske er det lige dig, vi står og mangler nu?
Vi er lige nu en god flok frivillige, men kan altid bruge flere hænder. Lyder Toftegården 4H som noget for dig, så kontakt os endelig!
ledige frivillig-stillinger i
Toftegårdens 4H
Har du mod på at være en tryg voksen, der skaber gode oplevelser for børn og unge? Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi er også meget glade for uopfordrede ansøgninger.
Kommende og aktuelle hold og events

cat
subjectText
Description placeholder
startTimeText
startDateText
-
endDateText
Alderstrin placeholder
Tema placeholder























