Værktøjer for frivillige:
BLIV EN del af fællesskabet
I 4H bliver du frivillig på din måde. Vi har brug for de kreative, talknuserne, netværkerne, de kærlige og alle andre. Vores fælles drøm er at skabe meningsfulde fællesskaber for børn og unge. Fællesskaber med plads til udvikling og som grobund til læring om mad, natur, dyr og håndværk.
Er du klar til at mærke glæden ved at gøre en forskel for børn og unge?
GIV DIN VIDEN OG PASSION VIDERE
Udfold dig
kreativt
oPLEV BØRN OG UNGES GLÆDE
Kom hjem med et stort smil på læben
bliv ringet op af os
Har du interesse i at oprette et nyt meningsfuldt fællesskab for børn og unge i dit lokalområde? Så lad en 4H-konsulent kontakte dig og tage en snak om dine drømme.


Måske du vil starte et madhold?

Måske du vil være instruktør på et dyrehold?

måske er du klar til at skabe rammen gennem bestyrelsesarbejdet

måske vil du hjælpe med praktiske ting i klubben
VELKOMMEN I 4H-FÆLLESSKABET
Vi tror på, at det skal være sjovt og meningsfuldt at være frivillig - uanset om man er kasserer, underviser, madskoleinstruktør, bager kage af og til eller noget helt andet. I 4H-landskabet møder du frivillige, der har været en del af organisationen i mere end 40 år, og du møder spritnye ildsjæle. Alle frivillige får plads i fællesskabet og en stemme i organisationen.
4H-fællesskabet er helt unikt og åbent for alle. Som frivillig inviteres du til at deltage i webinarer, uddannelsesdage og sociale arrangementer, hvor du kan møde frivillige fra hele landet.

En ekstra hånd
Du behøver hverken mange års erfaring eller timevis af fritid for at gøre en forskel. I løbet af året findes der masser af aktiviteter, events og praktiske opgaver, som kræver ganske få timer.
Find din lokale klub og tag en snak med dem. Måske er det lige præcis dig, de står og mangler?
Tid sammen med dine børn
Langt de fleste forældre sukker efter mere ro og tid sammen som familie. En drøm, der er langt fra virkeligheden i en hverdag, hvor tiden er knap og fyldt med individuelle fritidsaktiviteter.
I 4H kan du trylle mere kvalitetstid frem ved at blive frivillig i dit barns 4H-klub. Pludselig bliver hverdagen fyldt med fælles oplevelser og ægte tilbage-til-rødderne stemning.

ledige frivillig-stillinger
Har du mod på at være en tryg voksen, der skaber gode oplevelser for børn og unge? Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi er også meget glade for uopfordrede ansøgninger.
Formand til opstart af ny klub
Christina Gottlieb Holm
26 46 91 74
Vi søger dig, som vil være med til at skabe meningsfulde rammer for fritidsaktiviteter indenfor mad, natur, dyr og håndværk i en ny 4H-klub i Odder og omegn. Kan du sætte retning og få tingene til at ske? Så er det dig, vi mangler som formand.
Kasserer til ny klub
Christina Gottlieb Holm
26 46 91 74
Vi søger dig, som vil være med til at skabe meningsfulde rammer for fritidsaktiviteter indenfor mad, natur, dyr og håndværk i en ny 4H-klub i Odder og omegn. Vil du arbejde med tal, økonomi og medlemskaber? Så er det dig, vi mangler som kasserer.