24. juni 2026
Gør en forskel for børnefamilier i Espergærde
Drømmer du om gode oplevelser i naturen og et grønt fællesskab for børnefamilier? Bliv aktivitetsfrivillig på Naturdetektiverne!
De fleste familier drømmer om mere tid sammen i naturen, men mange ved ikke, hvad de skal lave. Det kan du være med til at lave om på som aktivitetsfrivillig på et familiehold.
Du bliver frivillig på projektet Naturdetektiverne, som er et fritidstilbud til børnefamilier. I Naturdetektiverne skal I undersøge, eksperimentere og lave sjove aktiviteter inden for mad, natur, dyr og håndværk. På den måde er du både med til at skabe kvalitetstid og læring for lokale familier. Måske endda sammen med din egen familie?
Vi søger 2-3 frivillige, der sammen udarbejder et forløb. Vi hjælper jer med et koncept for Naturdetektiverne og inspiration til aktiviteter, I kan lave.
Om dig
Har lyst til at gøre en forskel for børn og børnefamilier
Nysgerrig på naturens verden
Kan afsætte 2 timer hver uge plus nogle timer i starten til planlægning
Er god til at samarbejde
Kan vise ren børneattest.
Du får
Meningsfulde oplevelser med lokale familier og børn - måske også med din egen familie
Et sekretariat der hjælper med markedsføring, materiale, inspiration og støtte.
Stærkt fællesskab med andre frivillige.
Er du nysgerrig på frivilligrollen, så tøv ikke med at kontakte projektleder Morten på tlf. 26 46 10 48.