hånd, hoved,
hjerte & Helbred
4H er fritidsaktiviteter inden for mad, natur, dyr og håndværk. Vi har fokus på bæredygtighed, på demokrati og på vores 4 H'er: Hånd, Hoved, Hjerte og Helbred.
#VI LÆRER VED AT UDFØRE

hånd
I 4H lærer børn og unge ved at udføre, gennem praktisk arbejde, projektarbejde og kreativitet.
De udvikler grundlæggende færdigheder, der klæder dem på som selvstændige og handlekraftige medborgere.
#EN FLITTIG HÅND
hoved
I 4H lærer børn og unge at tænke kreativt og at bruge deres stemme til at gøre en forskel for dem selv, for fællesskabet og for vores planet.
#ET KVIKT HOVED
hjerte
Fællesskabet er hjertet i 4H. Børn og unge lærer at værne om deres medmennesker, dyrene og naturen. I 4H skaber vi børn og unge, der tror på sig selv og engagerer sig i deres omverden i et lokalt, nationalt og internationalt perspektiv.
#ET VARMT HJERTE
helbred
4H giver børn og unge en plads i fællesskabet og mulighed for at påvirke egen og andres fysiske og psykiske sundhed i en bæredygtig retning.
#ET GODT HELBRED

Kernefortællingen
4H skaber børn og unge i trivsel ved at give dem mulighed for at påvirke en bæredygtig fremtid gennem demokratisk involvering og udviklende aktiviteter inden for mad, natur, dyr og håndværk.
I 4H elsker vi fællesskabet, naturen, dyrene, at skabe med vores hænder og at følge madens vej fra jord til bord. Vi rummer børn, unge, forældre og frivillige i alle aldersgrupper - og der er også plads til dig.
Når du er medlem af 4H får du adgang til lærerige aktiviteter i din lokale klub, men du bliver også en del af et landsdækkende fællesskab. Du får invitationer til store events som landsmødet og til kurser og webinarer.
Alle medlemmer af 4H har også adgang til en række medlemsfordele. Blandt medlemsfordelene finder du rabatter på ferier, oplevelser og spisesteder.
Find dine medlemsfordele ved at logge ind på Mit 4H og kig øverst til højre.
Er du klar til at blive 4H'er?




