top of page

Mern 4H

Hos Mern 4H får børn og unge mulighed for at møde dyr, bruge naturen og blive en del af et dejligt fællesskab. Vi tilbyder hold og aktiviteter, hvor man både kan lære at passe dyr, lave mad over bål, udforske skoven og fordybe sig i kreative værksteder.

Vores ude- og naturhold giver børn mulighed for en lang række aktiviteter. Vi bruger bl.a. tiden på at fiske i åen, lave mad over bål, gå på opdagelse i skoven og undersøge naturen. Derudover elsker vi at lege, spille og nyde vores store udeareal. På dage med dårligt vejr rykker vi ind i hytten, hvor vi laver sjove og lidt skøre projekter som f.eks græskar af karton og nylonstrømper, filte, gendyrke i æggebakker og andre kreative eksperimenter.


Vi er så heldige, at vi på en nærliggende gård har adgang til en stald med køer og kalve. Hertil har vi hvert år et kalvehold, hvor børnene bliver tilknyttet deres egen kalv i foråret. Kalven passes og følges gennem sæsonen, hvor man lærer om fodring, trivsel og håndtering af dyret. Afslutningsvis slutter sæsonen med muligheden for udstilling af sin kalv på Bregentved børnedyrskuet, og nogle tager også turen med til Mælkevejen i Roskilde sammen med erfarne instruktører.


Vi afholder ofte klub dage og aftener hvor børnene mødes på tværs af holdene. Det kan være alt fra hytteture, bolsjekogning eller en tur til 'Åbent Landbrug'. Aktiviteterne varierer gennem året og kan være med eller uden brugerbetaling, afhængigt af arrangementet. 


Mern 4H er for alle børn, der har lyst til at udforske naturen, skabe noget med hænderne og prøve kræfter med både dyr og udendørsliv, alt sammen i et nærværende og inkluderende fællesskab.

Vores klub

Et medlemskab hos Mern 4H koster 200 kr. om året.

Vores temaer

Dyr, Natur

Adresse

Lilliendalsvej 36A, 4735 Mern

Forperson

Peter Hallberg

Tlf.

51 83 48 37

Hjemmeside

Instagram

har du overvejet at blive frivillig?

Vi vil altid gerne have flere frivillige til at hjælpe med vores hold som instruktør eller til enkeltaktiviteter med børnene.

Det er helt uundværligt for at kunne udbyde vores hold til børn og unge. Måske er det lige dig, vi står og mangler nu?

Hos 4H Mern har vi et skønt hold af frivillige, men kan altid bruge mere hjælp! Lige nu mangler vi især ekstra hænder til ude- og naturholdet. Derudover drømmer vi om at starte et smådyrshold op igen, lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at kontakte os!

ledige frivillig-stillinger i

Mern 4H

Har du mod på at være en tryg voksen, der skaber gode oplevelser for børn og unge? Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi er også meget glade for uopfordrede ansøgninger.

Kommende og aktuelle hold og events

boern-laver-pizza.jpg

cat

subjectText

Description placeholder

startTimeText

startDateText

-

endDateText

Alderstrin placeholder

Tema placeholder

bottom of page