Kvong 4H
Hos 4H Kvong er vi glade for at kunne tilbyde en masse aktiviteter til børn i alle aldre. Vi tilbyder aktiviteter inden for temaerne mad, natur og håndværk. Vi dyrker det lokale, værner om nærvær og fællesskab og har det altid sjovt.
I sommerhalvåret benytter vi det gode vejr til at være udenfor og kredse om vores fælles have. Her er både havekasser og jord til rådighed. I Fælleshaven dyrker vi alt fra gulerødder til urter. Vi er nysgerrige på processen og lærer gerne undervejs. Men vigtigst af alt, så handler det ikke kun om at dyrke jorden, men også at dyrke fællesskabet.
For dem, der elsker madlavning og at eksperimentere i køkkenet, er vores madklub et oplagt valg. Vi mødes jævnligt og laver mad sammen - altid med friske råvarer og lysten til at prøve nye ting af. Vi arbejder med retter fra hele verden, øver os på sunde og nemme måltider, bager og hvad vi ellers kan finde på. I skolernes ferier afholder vi desuden Madskoler, hvor frivillige og vores sponsor Rema 1000 sætter rammerne for nogle hyggelige og lærerige dage.
I vores håndværks rum er det næsten kun fantasien, der sætter grænser. Rummet er fyldt med muligheder, og vi har alt fra høvle og boremaskiner til mindre værktøj og materialer. Her arbejder vi i træ, laver perler, maler og giver os i kast med kreative projekter på tværs af alder og erfaring.
Året igennem har vi også en række aktiviteter, der følger årstiderne. Sidste år kastede vi os blandt andet over broderi og bolsjekogning, og vi har afholdt flere sæsonprægede workshops som påskeværksted, græskarskæring og juleværksted. Mange af resultaterne har vi efterfølgende solgt. Sidste år solgte vi f.eks. bolsjer, adventskranse og juledekorationer.
De indsamlede penge går til klubben, som vi bruger på fælles oplevelser. Tidligere er de tjente penge blevet brugt på en halloweenfest, bowlingture og andre hyggelige udflugter, der styrker fællesskabet endnu mere.
Kunne du tænke dig at være medlem, er du velkommen til at kontakte os eller komme forbi. Så giver vi en grundig gennemgang af klubben og inviterer dig til vores Messengergruppe, som vi bruger til at kommunikere i.
Vores klub
Vores temaer
Natur, Mad, Håndværk
Adresse
Kvong Medborgerhus Langgade, 6800 Kvong
Forperson
Conny Sørensen
Tlf.
20 25 62 13
Hjemmeside
har du overvejet at blive frivillig?
Vi vil altid gerne have flere frivillige til at hjælpe med vores hold som instruktør eller til enkeltaktiviteter med børnene.
Det er helt uundværligt for at kunne udbyde vores hold til børn og unge. Måske er det lige dig, vi står og mangler nu?
Vi søger lige nu frivillige til alle vores aktiviteter. Derudover søger vi også flere bestyrelsesmedlemmer, som kunne have lyst til at have indflydelse og sætte sit præg på Kvong 4H.
ledige frivillig-stillinger i
Kvong 4H
Har du mod på at være en tryg voksen, der skaber gode oplevelser for børn og unge? Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi er også meget glade for uopfordrede ansøgninger.
Kommende og aktuelle hold og events

cat
subjectText
Description placeholder
startTimeText
startDateText
-
endDateText
Alderstrin placeholder
Tema placeholder








