top of page

Bornholm 4H

Bornholm 4H er et fællesskab, hvor børn og familier får mulighed for at opleve øens natur, dyr, mad og håndværk helt tæt på. Vi arbejder praktisk, vi er nysgerrige, og vi bruger både skoven, gårdene, værksteder og køkkener som læringsrum.

Hos os er det muligt at deltage i vores pop-up-aktiviteter, som afholdes løbende. Vi har et bredt udvalg af arrangementer og noget for enhver smag.


I temaet natur arbejder vi blandt andet med dyr, krible-krable-ture, besøg på gårde og samarbejder med Landboungdom om større events som familie dyrskue og Åbent Landbrug. Et højdepunkt er også, når vi hvert år ser køerne blive sluppet ud på græs. Her får børn og familier mulighed for at komme tæt på både dyr, landbrug og Bornholms natur.


Håndværk er også en central del af Bornholm 4H. Her laver vi både træværksteder og kreative projekter som filtning, perler og andre værkstedsaktiviteter. Derudover inviterer vi til sæsonprægede arrangementer som hyggelige jule-klippe-og-klistre-dage for hele familien. Der er masser af mulighed for at fordybe sig og lade fantasien få frit spil.


Mad aktiviteter fylder også meget i vores klub. Hen over året afholder vi hyggelige mad aftener, hvor børn kan udvikle og udforske deres evner i køkkenet – blandt andet gennem arrangementer som “bage for barn og bedste”, hvor generationer mødes og bager sammen. I skolernes sommerferie tilbyder vi Madskoler, hvor børn over flere dage lærer at lave mad fra bunden, arbejder med sæsonens råvarer og oplever glæden ved at skabe lækre retter sammen med andre.


Vi glæder os til at byde jer velkommen i Bornholm 4H, hvor alle kan være med, fællesskabet fylder, og de gode oplevelser står i kø.

Vores klub

Et medlemskab hos Bornholm 4H koster 225 kr. om året.

Vores temaer

Natur, Mad, Håndværk, Dyr

Adresse

Rønnevej 1, 3720 Aakirkeby

Forperson

Jes Riis

Tlf.

21 44 17 55

Hjemmeside

Instagram

har du overvejet at blive frivillig?

Vi vil altid gerne have flere frivillige til at hjælpe med vores hold som instruktør eller til enkeltaktiviteter med børnene.

Det er helt uundværligt for at kunne udbyde vores hold til børn og unge. Måske er det lige dig, vi står og mangler nu?

Hvis du synes, at håndværk, mad eller natur lyder som noget for dig - eller hvis ét af temaerne rammer plet, så er du mere end velkommen til at kontakte os. Vi tager gerne en snak og fortæller mere om, hvordan det er at være frivillig i Bornholm 4H. 

ledige frivillig-stillinger i

Bornholm 4H

Har du mod på at være en tryg voksen, der skaber gode oplevelser for børn og unge? Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi er også meget glade for uopfordrede ansøgninger.

Kommende og aktuelle hold og events

boern-laver-pizza.jpg

cat

subjectText

Description placeholder

startTimeText

startDateText

-

endDateText

Alderstrin placeholder

Tema placeholder

bottom of page