Viby 4H
Hos 4H Viby, er hverdagen fyldt med spændende aktiviteter og oplevelser. Hos os mødes vi om natur, mad, kreativitet og dyr, og fællesskabet er altid i centrum. Året igennem skaber vi rammer for både faste hold og andre arrangementer.
Naturen fylder meget i Viby 4H. I vores Fælleshave mødes børn og voksne henover foråret og sommeren for at arbejde i haven sammen. Her klargør vi jorden, sår, planter og passer grøntsager og urter. Vi følger planternes udvikling og er ikke bange for at få jord under neglene. Sidste efterår plantede vi f.eks. omkring 1.000 forårsløg.
I køkkenet fortsætter de gode oplevelser. Vi tilbyder madhold, hvor alt fra små til store børn får indblik i madlavningens verden. Vi udforsker forskellige råvarer og madkulturer og giver os god tid i køkkenet. Ofte henter vi grøntsager i haven, og vi nyder at lave vores egen mad - helt fra bunden. I skolernes ferier er vi med til at afholde Madskoler. Her færdes vi i køkkenet, lærer og dyrker fællesskabet!
Kreative aktiviteter har også en fast plads i Viby 4H. I vores kreative værksted klipper, klistrer og skaber vi, med årstider og højtider som inspiration. Det kan f.eks. være juleværksted op til jul eller kreative aktiviteter som at male og lave trædyr i forbindelse med dyrskue.
Dyre aktiviteter er ligeledes en del af hverdagen. Vi afholder både kaninhop, deltager til dyrskuer og kigger i ny og næ forbi hos de lokale gårde, hvor vi besøger og hjælper til med at passe dyrene. Er man ikke vild med de levende dyr, kan man deltage på vores kæphestehold, vi afholder bl.a. kæpheste stævner, hvor vi konkurrerer, har det sjovt og nyder fællesskabet.
Vores klub
Vores temaer
Håndværk, Mad, Natur
Adresse
Ørstedvej 63A, 4130 Viby Sjælland
Forperson
Jette Tjørnelund
Tlf.
40 17 93 84
Hjemmeside
har du overvejet at blive frivillig?
Vi vil altid gerne have flere frivillige til at hjælpe med vores hold som instruktør eller til enkeltaktiviteter med børnene.
Det er helt uundværligt for at kunne udbyde vores hold til børn og unge. Måske er det lige dig, vi står og mangler nu?
Vi har et dejligt frivillige fællesskab! Lyder det som noget for dig, så tøv ikke med at kontakte os.
ledige frivillig-stillinger i
Viby 4H
Har du mod på at være en tryg voksen, der skaber gode oplevelser for børn og unge? Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi er også meget glade for uopfordrede ansøgninger.
Kommende og aktuelle hold og events

cat
subjectText
Description placeholder
startTimeText
startDateText
-
endDateText
Alderstrin placeholder
Tema placeholder











