top of page

4H Lolland

Er du vild med frisk luft og dyr? Kan du lide at lege, lære og være en del af det gode fællesskab? Så er 4H Lolland helt sikkert noget for dig! Hos os kan børn og unge passe og lære om dyr, udforske naturen og deltage i både hverdagsaktiviteter og sæsonarrangementer. Alt sammen med udgangspunkt i fællesskab og den gode oplevelse. 

På et nedlagt landbrug, få kilometer fra Nakskov, holder 4H Lolland til. Vi holder dyr, og der er mulighed for både at besøge og passe heste, får, høns, kaniner, ænder og katte. Dyrene giver mulighed for en masse hyggelige aktiviteter som f.eks. kaninhop og -hygge. Derudover har vi på nuværende tidspunkt tre hold, hvor hestene er særligt i fokus. Vi lærer om dem, færdes i stalden, passer dem og hvis vejret tillader det, tager vi af og til på udendørs ridetur. 


Udover stalden og tilhørende folde, favner det nedlagte landbrug 2 shelters, bålplads, legeplads og masser af grøn natur. Faciliteterne sætter rammerne for vores mange hyggelige stunder i årets løb. Vi laver f.eks. ofte mad over bål, og specielt om sommeren, konkurrerer vi på vores lange snoede kæpheste bane. Vi bruger naturen flittigt, og er nysgerrige på dens mange ressourcer. Derfor arbejder vi også på at etablere vores egne køkkenhaver, hvor børn kan lære at dyrke, smage og forstå naturens råvarer helt tæt på.


Vi tilbyder også en række sæsonbestemte aktiviteter, og hos os er der bl.a. mulighed for at deltage i aktiviteter som  fastelavn, halloween og juleaktiviteter. Hvert år besøger vi også landsby markeder og afholder en årlig høstfest. 


I spidsen for alt dette står vores frivillige, og i år skal en særlig tak også lyde til den lokale købmand fra Rema 1000. Vi er glade og taknemmelige for det flotte sponsorat på 25.000 kr., som er tiltænkt klubben og vores aktiviteter. 

Vores klub

Et medlemsskab hos 4H Lolland koster 250 kr om året.

Vores temaer

Dyr, Natur

Adresse

Nørredalsvej 21, 4900 Nakskov

Forperson

Martin Hansen

Tlf.

20 42 54 95

Hjemmeside

Instagram

har du overvejet at blive frivillig?

Vi vil altid gerne have flere frivillige til at hjælpe med vores hold som instruktør eller til enkeltaktiviteter med børnene.

Det er helt uundværligt for at kunne udbyde vores hold til børn og unge. Måske er det lige dig, vi står og mangler nu?

Har du lyst til at bidrage og være del af et større fællesskab? Hos 4H Lolland mangler vi bl.a. flere frivillige til at hjælpe til på gården, men drømmer du om at starte egen og/eller ny aktivitet op, er der også rig mulighed for det.  

ledige frivillig-stillinger i

4H Lolland

Har du mod på at være en tryg voksen, der skaber gode oplevelser for børn og unge? Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi er også meget glade for uopfordrede ansøgninger.

Kommende og aktuelle hold og events

boern-laver-pizza.jpg

cat

subjectText

Description placeholder

startTimeText

startDateText

-

endDateText

Alderstrin placeholder

Tema placeholder

bottom of page