top of page

Byg et vandhul til dyrene

Alle dyr har brug for vand - også de vilde af slagsen. Du kan hjælpe fuglene, insekterne, pindsvinene og alle de andre smådyr, hvis du laver et lille vandhul til dem. Faktisk kan du lave det med ting, du sikkert allerede har derhjemme?

Sådan gør du

1.     Find en beholder frem fx en underskål fra en urtepotte.

2.     Pynt vandbassinet med ting fra naturen.

3.     Fyld med vand


Nu er du klar til at placere vandbassinet i haven til glæde for fuglene, insekterne og alle de andre dyr, der må vandre forbi.


Se hvordan vi gjorde i videoen her


Hvad kan jeg pynte med?

Gå en tur rundt i haven og find forskellige blade eller blomster. Find ting, som du synes er fine. Det vigtigste er, at der som minimum er noget, insekterne kan lande på. Vil du ikke have en masse pynt, så lægger du bare en pind eller et stykke bark i.


Hvorfor skal jeg lave et vandhul?

Vand er vigtigt for stort set alle dyr. Særligt i sommervarmen kan det være svært at finde vand for alle dyrene, men det har de altså brug for, hvis de skal overleve. Når du laver en vandstation hjemme i haven, så er det en stor hjælp til insekterne og fuglene eller måske til en kat eller et pindsvin, der kigger forbi.

Det skal du bruge

  • En underskål, fad, balje eller en plastikpose og nogle sten.

  • Pynt, som du finder i naturen fx blade, grene, blomster og bark.

  • Vand

Alle

Dyr, Natur

Efterår, Forår, Sommer

bottom of page