top of page
Frøbank - Gendyrk - 1.JPG

Projekt

GENDYRK

Gendyrk handler om at trylle madrester om til grønne toppe, nye skud og lækre spirer. Når du gendyrker, er du med til at bekæmpe madspild og leve mere bæredygtigt. I 4H arbejder vi med gendyrk i børnehøjde på en sjov og legende måde. 

#VI LÆRER VED AT UDFØRE

VIDSTE DU AT...

I 2025 var 4H's fællestema Gendyrkning med ønsket om at lære børn og unge at reducere madspild og styrke biodiversiteten gennem leg med planter. Det blev et hit for alle aldre og gendyrk er stadig en populær 4H-aktivitet. 

1

Gendyrk betyder, at du gror en ny plante med rester, der ellers ville være smidt ud. 

2

Du kan sagtens spise planter flere gange. 

3

Når planterne dør kan du høste deres frø, tørre dem, og så dem igen næste år.

4

Din køkkenskuffe indeholder alt du skal bruge for at komme i gang.

materiale til frivillige

Gendyrk er en oplagt 4H-aktivitet. For børn er det nemlig ægte plantemagi at se grøntsagerne vokse op igen.

I projektet Gendyrk finder du en række materialer, der hjælper jer i gang ude i klubberne. Blandt materialet finder du:

Gendyrkskalenderen: Aktiviteter til hver måned og plads til at skrive jeres yndlingsaktiviteter ind.

Gendyrksalmanakken: Hver måned præsenteres du for to gendyrksaktiviteter, der passer til årstiden. Blandt aktiviteterne er en blanding af dyrkning, høst, opskrifter og håndværksopgaver. 

Æggebakker til events: Skal klubben deltage ved fx Åbent Landbrug, byfest eller dyrskue, så er gendyrkning en vinder-ide. Kontakt sekretariatet, hvis du vil bestille nogle af æggebakkerne til at gendyrke i. 

Design uden navn (4).png
Persille Ingerslev

Samarbejde med Persille ingerslev

Store dele af projektet er udviklet af Danmarks ukronede gendyrkningsguru, Persille Ingerslev. Persille dyrker alverdens planter fra sin lejlighed og gårdhave, har spist den samme grøntsag usandsynligt mange gange, og så skriver hun bøger og holder foredrag om gendyrkning. 

Gendyrkskalenderen og -almanakken er begge skrevet af Persille Ingerslev, men layoutet og trykt af 4H. 

BESTIL MATERIALE

Er du klar til at gendyrke i din 4H-klub? 

Frivillige i 4H kan bestille forskelligt materiale gennem sekretariatet, fx almanakken, kalenderen og æggebakkerne. I kan også kontakte projektlederen på Gendyrksprojektet og få vejledning til, hvordan I kommer godt fra start med gendyrk. 

Kontakt

Projektleder Kathrine Graasböll

katg@4h.dk

26 47 33 58

INTRODUKTION TIL ALMANAKKEN

BIDRAGSYDERE

Projektet Gendyrk er skabt med midler fra Landbrugslotteriet.

LL_Logo_Clover 1.png
bottom of page