
Lavendelis
Lav din egen cremede lavendelis på bare få minutter – helt uden ismaskine.
Sådan gør du
Skyl lavendelblomsterne i koldt vand, og nip blomsterne af stilken.
Kom fløde, sødmælk, lavendel, sukker og en knivspids salt i en gryde.
Varm det op til lige under kogepunktet, tag gryden af varmen, og lad det trække i 10 minutter.
Si lavendlen fra.
Kom ismassen i to små fryseposer – ca. halvdelen i hver. Bind en stram knude.
Læg affaldsposerne dobbelt. Kom 20 isterninger og 1 dl groft salt i hver pose. Bonus: Saltet får isen til at smelte hurtigere – og når is smelter sammen med salt, bliver det MEGET koldere end normalt. Derfor kan vi lave is på bare få minutter.
Læg de små poser med ismassen ned i de store poser, og luk poserne til.
Ryst i mindst 5 minutter. Evt. med et viskestykke rundt om eller med handsker på. Ryst til isen har en softice-konsistens. Klar til servering.
Det skal du bruge
4 spsk. friske eller tørrede lavendelblomster (uden stilk)
4 dl piskefløde
4 dl sødmælk
6 spsk. sukker
1 knivspids salt
50 isterninger
2 dl groft salt
Spiseske
Decilitermål
Kniv
Gryde (evt. til bål)
Si
2 små fryseposer
4 store affaldsposer
2 viskestykker eller vanter.
11 - 13 år, 14 - 16 år, 16+, 7 - 10 år
Mad, Natur
Sommer, Forår