top of page

Krans af mælkebøtter

Pludselig er græsplænen fuld af de smukke smørgule blomster, som ingen børn kan stå for. Lav jeres egne kranse af dem.

Sådan gør du

  1. Tag én mælkebøtte og læg den fladt i din hånd. 

  2. Læg stilken fra den næste blomst hen over den første stilk, lige under blomsten, og sno den rundt om den første stilk. 

  3. Fortsæt med at lægge nye mælkebøtter på én ad gangen. Sno hver stilk om kransen, så blomsterhovederne ligger tæt. 

  4. Når kransen er lang nok til at nå rundt om dit hoved, sætter du den sidste stilk ind under de første blomster og binder en knude med stilkene. Hvis det er svært, kan du bruge et lille stykke snor.  Nu har du en flot blomsterkrans at tage på. 


Det skal du bruge

En masse mælkebøtter med lange stilke – jo længere, jo bedre. Pluk dem så tæt på jorden som muligt. 

Evt. lidt snor.

0 - 6 år, 11 - 13 år

Natur

Forår, Sommer

bottom of page