
Duftlys med grannåle
Lysene kan laves åres rundt, men måske er duften af gran særligt lækker i det mørke vinterhalvår?
Sådan gør du
Pluk grannålene af grenene.
Mas nålene lidt med en sten for at frigive mere af duften.
Gør glasset klar ved at binde vægen fast til en lille pind eller andet, der kan holde vægen oppe. Læg pinden på tværs af glasset, så vægen stikker ned mod bunden.
Sæt en gryde med vand til at koge.
Kom bivoks eller sojavoks i en lille skål (som kan tåle varme).
Sæt skålen over gryden, og rør forsigtigt, til voksen er smeltet.
Hæld rødgrannålene ned i den smeltede voks – ikke for mange. Du kan også komme lidt grannåle ned i glasset.
Stil glasset på avispapir. Det suger voksen, hvis du rammer lidt ved siden af.
Hæld forsigtigt den smeltede voks i glasset. Sørg for, at en voksen hjælper, da voksen er meget varm.
Lad lyset stivne i mindst en time, før du klipper vægen til.
TIP De fine duftlys kan bruges som gaver.
Det skal du bruge
MATERIALER
Pind eller blyant til at holde vægen på plads, gryde (evt. til bål), lille skål (til vandbad) som kan ligges oven i gryden, avispapir, tomt syltetøjsglas, 1 væge
INGREDIENSER
1 lille håndfuld rødgrannåle
50 g bivoks eller sojavoks
7 - 10 år, 11 - 13 år, 14 - 16 år, 16+
Håndværk, Natur
Vinter, Efterår, Forår, Sommer