Natasja var i Østrig med 4H

16. november 2017

Fortalt af Natasja Hansen

Jeg var så heldig at komme med 4H på Autum seminar til Østrig. Seminaret var for unge mellem 18-30 år, og deltagerne kom fra hele Europa. Temaet på Seminaret var ”Be a Piece of Peace”, og handlede om menneskerettigheder. Udover forskellige workshops hvor vi lærte om menneskerettighederne og ikke mindst om, hvordan reglerne var i de forskellige lande, havde vi også andre former for aktiviteter.

En af mine favoritter var den internationale buffet. Alle lande skulle være klædt i deres national tøj og have mad, slik og drikkelse med, som stammer fra deres eget hjemland. Dette var en god måde at lære noget om de forskellige lande og kulturer, som deltog. Vi dansede folkedans ved flere lejligheder, og havde nogle professionelle ude for at lære os det en aften.

Vi havde åbent bibliotek, hvor forskellige mennesker kom og fortalte om deres liv. F.eks. havde vi en som arbejdede på en gård/hotel, hvor der også arbejde handicappede.
En af dagene besøgte vi byen Vienna, hvor vi havde lidt tid for os selv til at se byen. Vi var på besøg ved en frivillig organisation ”Play together now”, som gav unge flygtninge muligheden for at komme og spille fodbold eller teater. Dette hjælper dem til, for det første at lære tysk, men giver dem også en mulighed for at komme ud og lave noget, da de ikke har tilladelse til at lave så meget, så længe de venter på asyl. Om aftenen var vi ude på en typisk Østrigsk restaurant.

Men det bedste ved hele turen var det sammenhold og venskaber, som vi fik lavet på tværs af lande på så kort tid. Der var et fantastisk sammenhold med alle, der var til stede og ugen var desværre alt for hurtigt forbi. 😊

 

Annoncer