Kom med til Nordisk Lejr på Bornholm

07. marts 2019

Nu har du muligheden for a opleve fællesskab på tværs af grænser. Fra 20. til 27. juli på Bornholm afholder 4H Danmark Nordisk Lejr 2019, der samler unge 4Here fra Norden.

Kommer du med, bliver det med garanti en uge, du aldrig glemmer fyldt med glæde, fællesskab, aktiviteter. Du får minder, der vil vare evigt. 

Nordisk Lejr er en lejr, der bliver afholdt hvert andet år på skift blandt de nordiske lande. Der er mange forskellige aktiviteter hen over ugen som musik, underholdning og en masse konkurrencer landene imellem. Der bliver skabt nye fællesskaber og venskaber.

Vi står sammen!

Årets tema er ”Community Across Borders”, og i løbet af ugen på Bornholm vil nordiske 4Here stå sammen og øge fællesskabet på tværs af grænser. Verden er fyldt med uro og tumult – derfor samles deltagerne om at gøre verden til et bedre og mere sikkert sted for alle.

"Vi glæder os til at byde både danskere og andre unge fra Norden velkommen til en fantastisk uge på Bornholm. 4H-fællesskabet er helt unikt, og jeg er er sikker på, at omgivelserne og de frivillige på Bornholm vil danne rammen om en uforglemmelig uge," fortæller 4Hs formand Henrik Dalum, der også er Camp Manager for Nordisk Lejr 2019.

For at deltage i lejren skal man være født i 2005 eller før.

Pris og tilmelding

Pris er 3.000 inklusiv fælles bustransport til Bornholm, og medlemmer kan tilmeld sig på ”Mit 4H”.

Se printvenlig indbydelse til Nordisk Lejr 2019.

Besøg nl2019.com

Se alle detaljer om Nordisk Lejr 2019 på lejrens hjemmeside. 

Du kan blandt andet læse program og Q&A - og så får du overblikket over alle aktiviteterne, som du kan vælge i løbet af ugen.

Besøg Nordisk Lejrs hjemmeside

Få seneste nyt og følg med i planlægningen af Nordisk Lejr 2019. Facebook-siden er samlingspunkt for alle nordiske deltagere.

Find os på Facebook

Annoncer