Kom med på Nordisk Lejr

27. april 2023

4H i Norden kalder

Kunne du tænke dig en unik uge i Norge samtidig med at du får nye 4H-venner, så er Nordisk Lejr lige noget for dig.

Den stolte 4H tradition Nordisk lejr er tilbage, og i år samles nordens unge 4H’ere i Lom, Norge fra den 8. – 15. juli til en oplevelse for livet.

 Dagene er spækkede med sjove og lærerige aktiviteter, hvor du både kan dyrke nye venskaber og være aktiv f.eks. når der er Volleybold cup, og så er der selvfølgelig kæmpe afslutningsshow for alle inden I tager hjem igen.

Foto: 4H Norge

Glæd dig til

Søndag: Velkomst og icebreaker med de andre

Mandag Workshops: Vi dykker ned i 4H mottoet ”learning by doing” og skal lære om jagt, bage traditionelt bagværk, lave krea-projekter, danse folkedans og dykke ned i kulturelle traditioner.

Tirsdag: Du kan vælge mellem vandretur i det smukke ”Galdhøpiggen”, som er det højeste bjerg i Norge eller tur til den fascinerende klimapark som bl.a. har en tunnel af is.

Onsdag: Aktivitetsdag i Lom

Torsdag: Aktivitetsdag med Volleybold Cup, præsentationer fra de forskellige 4H lande, Tovtrækningskonkurrence og meget andet

Fredag: Aktivitetsdag og afslutningsshow

Lørdag: Rejsedag

Nordisk Lejr er for dig der er medlem af 4H og minimum 14 år. Sammen med rejseleder Nikolai Olesen, som selv har været med på Nordisk lejr tidligere, rejser I i bus og med færge til Lom.

Tilmeld dig her eller kontakt os på info@4h.dk

Foto: 4H Norge