Børnene indtager køkkenet i Viby 4Hs madklub

18. februar 2019

Hos Viby 4H har de netop holdt afslutning i deres madklub. Det er første gang, at klubben har lavet en madklub, og interessen har været stor. Og så har det givet børnene mod på at lære meget mere om mad.

Hvordan lærer man bedst at lave mad? Det gør man selvfølgelig ved at tage i køkkenet, tænde op for komfuret og komme i gang med madlavningen.

Det mener de i hvert fald hos Viby 4H, hvor de ligesom mange andre 4H-klubber har arrangeret en ugentlig madklub, hvor børnene får lov til at indtage køkkenet.

Giver børn interesse for mad

En af de forældre, som har meldt deres barn til madklubben, er Anne Hvid, som er mor til 7-årige Clara. Hun fortæller, at hendes barn var begejstret for madklubben allerede fra dag ét.

"Hun har været rigtig glad for det. Udover at hun selvfølgelig har lært at lave mad, har hun også fået en masse nye gode venner, som går på andre skoler," siger Anne Hvid og tilføjer:

"Nu hvor vi har en har en travl hverdag derhjemme, så er klubben et godt sted, hvor hun kan komme og lære om mad sammen med nogle andre børn."

 

 

Anne Hvid mener, at det er vigtigt, at børn får lov til at komme ind i køkkenet i en tidlig alder, og hun kan allerede nu mærke, at det har vakt en nysgerrighed hos Clara, at være en del af madklubben.

"Hun sætter mere pris på, hvad vi andre står og laver hver dag. Og når hun bliver ældre, kan hun selv gå i køkkenet og mærke en glæde ved at lave mad. Hun er allerede glad for det nu - så hun skal selvfølgelig være med i madklubben næste år!" siger hun.

Første gang klubben arrangerer madklub

Det er første gang, men slet ikke sidste gang, at Viby 4H arrangerer madklubben. Og til afslutningen for denne omgang, var der da også masser af glade børn med interesse for mad.

Her fik de lov til at lave mad her fra bunden af, da de lavede hjemmelavede pølser af fars, som blev fyldt op i rigtige tarme, som dernæst blev kogt og stegt.

Udover pølserne lavede de også pølsebrød og dertil hjemmelavet ketchup, syltede løg og agurkesalat. Og til sidst var der fællesspisning, hvor børnene fik et diplom som bevis for deres deltagelse i Madklubben.

Se en lille video fra dagen på Viby 4Hs Facebook-side eller se billederne fra afslutningen i siden!

Arrangerer din lokale 4H-klub også madhold? Find din nærmeste klub og læs mere

Annoncer