
Lav en katteseng
Byg en hyggelig seng til din kat med kun en papkasse og få andre ting, du allerede har derhjemme. Måske har du allerede opdaget, at din kat elsker papkasser. Men vidste du, at du også kan bruge en papkasse til at lave en hyggelig katteseng?
Sådan gør du
Kræver voksenhjælp: Hvis du bruger en hobbykniv til at skære i papkassen, skal du være sammen med en voksen. De fleste papkasser kan godt klippes med en stor saks i stedet, men der kan det også være en god ide, at finde en voksen.
Åben din papkasse i toppen og klip eller skær toppens flapper af.
Tegn en halvcirkel på kassens ene side. Det er her katten kommer ind i kassen.
Klip eller skær langs halvcirklen, så du får en buet indgang.
Læg aviser i bunden og rundt langs siderne. Valgfrit: Du kan også lime aviserne fast langs siderne.
Fold et tæppe sammen og læg i bunden af kassen.
Nu har din kat en dejlig varm og blød seng at sove i.
BONUS TIL DE KREATIVE
Inden du lægger tæppet i kassen, kan du kaste dig ud i det kreative. Mal hele kassen i flotte farver. Tegn små tegninger på kassens sider fx af din kat, af dig eller af ting din kat elsker.
Det skal du bruge
1 papkasse. Den skal være ca. dobbelt så stor som din kat.
Aviser.
Et tæppe.
En saks eller hobbykniv.
En blyant.
Valgfrit: Maling, tuscher eller farveblyanter.
Valgfrit: Lim
7 - 10 år, 11 - 13 år
Dyr, Håndværk
Efterår, Forår, Sommer, Vinter