4H Østjylland

Hej med dig!
Kom med ud på landet. Her kan du ‘lære og lege’ dig til at elske naturen og få det bedste ud af den.

Vi har det sjovt sammen, når vi vandrer, fanger fisk og finder urter, tænder bål og laver mad, klapper kaniner, går ture med alpakaer og rider på heste.

 

Væk fra skærmen
Nogle gange skal børn og unge ud i naturen, hvor de kan bruge deres kroppe og være kreative.

Det er sundt at komme lidt væk fra de indelukkede værelser med blinkende skærme og ud i det friske, åbne landskab. Hvor du kan lukke ørerne for bip bip-lydene og åbne dem for grene, der knækker i skovbunden, og fugle, der synger i trætoppene.

Hos os i 4H Østjylland er vi stolte af foreningens historie, hvor børn og unge i hundrede år er kommet ud i naturen for at lære om den, passe på den og nyde den.

 

Moderne take på de gamle værdier
I gamle dage lød det hele måske lige lovlig højtideligt. Men foreningens fire gamle H’er er evigt unge:

  • Hånden – fordi vi får jord under neglene
  • Hovedet – fordi vi lærer en hel masse
  • Hjertet – fordi det er frivilligt og skal føles som en leg
  • Helbredet – fordi vi vandrer, klatrer og rider

 

På det grundlag lærer vi at værdsætte naturen, så det bliver en selvfølge at passe på den.

 

Følg med i vores aktiviteter på vores Facebook-side

 

Soemmi

Når du er medlem af 4H Østjylland kan du melde dig til en masse spændende aktiviteter på gården Soemmi. Hos Rikke og Klaus kommer du tæt på og gerne op på de større dyr. 

 

Det kan du prøve:

Heste og alpakaer
Du kan lære at omgås dyrene og passe godt på dem. Samtidig kan du lære at ride og få en helt særlig naturoplevelse fra hesteryggen.

Rideterapi
Vi er eksperter i rideterapi, der kan forebygge psykiske sygdomme og lindre symptomer på alt fra ADHD og autisme til stress, angst og depression.

Insekthotel
Her tager vi i skoven for at lære om insekterne og deres vigtige opgaver i vores natur.

 

Kontaktperson ved Soemmi Horses and Alpakas:
Rikke Bervig Valeur
Tlf. 22973212
Mail: rbv@valeur.dk
www.soemmi.dk