Aalborg 4H-Madhold på Stolpedalskolen (Nye medlemmer)

Kære madholdsdeltager og forældre; o)
Da der er blevet givet grønt lys fra Aalborg 4H til at forlænge madlavningsholdet frem til sommerferien 2019, vil det derfor glæde mig meget at se dig og gerne en ven/veninde på:
Stolpedalsskolen
Stolpedalsvej 2
9000 Aalborg
Madholdet foregår hver onsdag i ugerne 21-26 i tidsrummet 16.30-19.45. Jeg ser gerne, at du møder ind senest kl. 16.25, så vi er klar til at gå i gang kl. 16.30.
Aftensmad: Grundet forberedelserne til aftensmaden, går der tid før vi kommer i gang med at spise og derfor anbefaler jeg, at du har spist lidt eftermiddagsmad hjemmefra.
Mindre madspild på madholdet: Her går vi op i at mindske madspild. Hvis der er rester tilbage de enkelte gange, kan du derfor få lidt med hjem, så dine forældre også kan smage, hvad du har lavet. Tag derfor en stor tom madkasse og en rulle med 4 liters fryseposer (nogle gange forskellige former for levninger, som ikke altid har godt af at blive blandet sammen) med hver gang, så ser vi, om der er rester at fylde i den;o)
Pris og tilmelding: 
Nuværende medlemmer: 300 kr.
Nye medlemmer: 350 kr. i kontingent samt 50 kr. for holdet.
Der er tilmelding på www.4h.dk
Vigtigt at medbringe hvér gang:
• 2 rene viskestykker, et mini håndklæde (til tørring af hænder) og en karklud
• Grydelapper og forklæde
• En stor tom madkasse og en rulle med 4 liters fryseposer til eventuelle rester
• Elastik til langt hår - kasket er også ok
• Penalhus til eventuelle kreative aktiviteter eller tilføjelser til opskrifterne
Anvendelse af mobil: Du kan få brug for din mobil på madholdet til at tage tid på mad i ovnen, hævning af bagværk etc. så hav den derfor meget gerne klar i tasken/jakkelommen.
Spørgsmål: Har I yderligere spørgsmål i forbindelse med madholdet, er I velkomne til at kontakte mig på mobil nr. 29 29 30 31 eller mail: mette.kusk@stofanet.dk
Melde afbud: Jeg ser gerne, at der meldes afbud til mig på sms eller mail, også selv om det er i sidste øjeblik, både af hensyn til indkøb samt planlægning af selve undervisningen den pågældende gang. 

Mange madglade hilsener fra Mette Kusk, instruktør på Stolpedalsskolen, sommeren 2019