Område Syd - Kæledyrskørekort i Kanin - 2018

KÆLEDYRSKØREKORT KANIN.

På Herslev Rideklub, Fredericia.
15. SEPTEMBER, 2018 - Kl. 9 – 16.30 (herefter lidt at spise).


Hvad er et Kæledyrskørekort?
På kurset vil du lære en masse om plejning, sygdomme, kropssprog adfærd og om hvordan du giver din kanin en god hverdag. 
Hele kurset afsluttes med en test, hvor du får mulighed for at vise, hvad du har lært.
På kurset i Kæledyrskørekort kommer der dygtige undervisere og dyrlægen fortæller om sygdomme og hvad man skal gøre, hvis sygdomme opstår – og hvordan man forhindrer dem i at opstå.
Dine forældre har mulighed for at komme og overvære overrækkelse af kørekort sidst på dagen. Her er vi vært med lidt at spise og drikke, derfor gerne en tilmelding med hvor mange de kommer.
Hvad koster det og hvad får jeg?
Det koster 250 kr. (50 kr. for eksisterende 4H medlemmer) og så får du bl.a.:
For ikke medlemmer, så meldes man ind i Egtved 4H (2018 medlemskab), undervisning inkl. prøve, lidt at spise når vi er færdig ca. 16.30 og ikke mindst en masse god viden om hverdag og pleje.

Bemærk: Man kan selv vælge om man vil tage eget "dyr" med og har man slet ikke, så kan man selvfølgelig deltage alligevel og så lære om hvad der skal til, hvis man anskaffer sig.