Frivilligt arbejde

4H er en folkeoplysende forening, hvor frivillige instruktører, ledere og bestyrelsesmedlemmer arbejder ulønnet for at give børn og unge fritid med indhold og mening

4H kan altid bruge instruktører, ledere eller engagerede  voksne til den lokale bestyrelse. Vil du hjælpe til, så kontakt 4H konsulenten her

Forening

Hver 4H klub har egne vedtægter og egen økonomi. Indtægterne stammer fra kontingent, tilskud fra kommunen, sponsorer og samarbejdspartnere. Pengene bruges til at give børn og unge oplevelser, tilbud om kurser, rejser og netværk på tværs af landet.

Vi har brug for din hjælp!

4H har brug for dig!

En forudsætning for at 4H kan fungere på lokalplan, er at du engagerer dig. Måske er der ting du ved, som du gerne vil formidle til andre som instruktør, måske du kan hjælpe med bestyrelsesarbejdet, eller måske har du selv børn, der er begyndt at interessere sig for 4H. 

Som ny i 4H-arbejdet er det vigtigt at vide noget om 4H’s organisation og værdigrundlag. Dette kendskab udvikles blandt andet gennem arrangementer for nye bestyrelsesmedlemmer, ledere og instruktører. Til sådanne arrangementer sendes der personlige indbydelser.

Gennem personlige samtaler med regionsformanden og konsulenten afklares gensidige forventninger til nye ledere og instruktører og disses muligheder indenfor 4H’s organisation. Ligeledes skal der informeres om de praktiske og administrative rutiner.

4H støtter initiativer, der har til hensigt at udvide lokalsamfundets kendskab til 4H med henblik på at hverve nye ledere og instruktører.

Frivillig - Noget for dig?

Bliv leder

En leder er en person, der har et overordnet ansvar for klubben.

Lederen sidder i bestyrelsen og skal vælges på klubbens generalforsamling, hvor alle medlemmer har stemmeret. Du har også muligheden for at komme med i regionsarbejdet og måske landsarbejdet. Måske en dag kan du endda komme med i 4Hs Landsledelse. 

Bliv instruktør

Instruktører er personer, der har et kendskab til et fag eller en hobby. Hvis dette er krydret med flair for undervisning og lyst til at beskæftige sig med børn og unge, er vejen klar. 4H har brug for instruktører indenfor alt. Har du et talent, har vi brug for dig.

Bliv kasserer

Kassereren er den person, der har overblikket over foreningens ansvarområder i det daglige arbejde. Kassereren håndterer regnskabet, krav til revision og revisorer, moms og skat, samt kommunale tilskud.

Som du kan se er der mange muligheder. Hvis du har lyst til at tage et ansvar og gøre en indsats for din by eller dit område, kan du ringe til den nærmeste klub eller amtskonsulent.

Læs mere om at være frivillig og lave frivilligt arbejde her.

4H • Agro Food Park 15 • Skejby • 8200 Århus N • Tlf. 87 40 50 00 • Fax 87 40 50 10 • info@4H.dk