Forsikringsforhold

4H har en kollektiv lederforsikring, der omfatter alle lokalforeninger, tilsluttet Landsorganisationen. Forsikringen er tegnet i TopDanmark og udgør en lovpligtig arbejdsskadeforsikring, samt en ansvarsforsikring og en kollektiv heltidsulykkeforsikring.

Ansvarsforsikring

TopDanmark

Forsikringen omfatter ledere og instruktører i foreninger indenfor 4H arbejdet, som vedtægtsmæssigt er tilknyttet 4H.

Når der er tale om en ansvarsforsikring betyder det, at når man kan udpege en af de ovenstående personer, som ansvarlig for en eventuel skade, har vi en forsikring, der dækker op til 5 mio. kr., hvis der er tale om en personskade og 2 mio. kr., hvis der er tale om en tingskade. Personlig beklædning er ikke omfattet af forsikringen.

Som en tilføjelse til ansvarsforsikringen gælder, at forsikringen dækker ansvar for skade på dyr eller ting, som foreningen har lejet eller lånt. Denne forsikring er subsidiær i forhold til anden tegnet forsikring. Det betyder, at hvis der på nogen måde kan findes en anden forsikring, så skal denne forsikring dække forud for ovenstående.

Maksimum erstatning for denne udvidelse udgør 100.000 kr. pr. skade, og der er en selvrisiko på 500 kr. på enhver tingskade. (Fastsat i 2000 og indeksreguleres).

4H har ikke nogen forsikring, hverken ansvars- eller ulykkesforsikring, der dækker 4H-børn.

Selvom lederen er tilstede (i lokalet, på marken, gården, turen, lejren eller skuet), er det barnets ansvar, hvis/når barnet udfører den ødelæggende handling.

Husk også at tegne en lovpligtig forsikring for 4H-gårdens dyr. Alle landbrug, der har dyr, også 4H-gårde med næsten ingen jord, SKAL have en lovpligtig ansvarsforsikring, der dækker deres dyr.

4H, oktober 2005

Til toppen

4H • Udkærsvej 15 • Skejby • 8200 Århus N • Tlf. 87 40 50 00 • Fax 87 40 50 85 • info@4H.dk