| Oplæg til projektorganisering i 4H |
| Fordele ved at arbejde projektorganiseret |
| Hvor er projektarbejde oplagt i 4H |
| Projektmanual - Sådan laver du et projekt |
| Landsdækkende projekter |
| RYE: Youth Project 2010 |
| Nordisk Ungdomsuge |
| Nordisk Lejr 2011 |
| NSU Lederskole |
| RYE - Rural Youth Europe forårs- og efterårs-seminar |
| RYE: Europa Rally |
| IFYE-udveksling |
| International Kontrakt |
| NSU temaseminar |
| Etnisk madskole på Sødalskolen februar 2008 |
| Rikkes nytårstale 2007 |
| Dyrevideoer |
| Madskole på Bornholm 2006 |
| Ries Nytårstale 2006 |
| Madmissionen |
Dette materiale er tænkt som et arbejdspapir med gode ideer og råd til interesserede, 4H-regionsbestyrelser og konsulenter. At starte en ny klub må bero på lokalkendskabet og en forventning om, at glæden ved den etablerede klub langt overstiger arbejdet med opstart og drift.
Danmark 4H er landbrugets børne- og ungdomsorganisation og har et centralt sekretariat i Skejby, Århus samt regionale konsulenter i nogle amter (regioner). Står du med lyst og tid til at starte en ny 4H klub, kan du henvende dig til den regionale konsulent eller regionsformanden, som er frivillig. Her vil du kunne få hjælp. Hvis du ikke har nummeret til regionskonsulenten eller regionsformanden, kan vi hjælpe dig med nummeret på Danmarks 4Hs sekretariat på telefon 87405000.
Vi håber, at materialet vil kunne bruges som en hjælp og en inspiration til at få startet flere lokale klubber.
PR
Via annoncer i de lokale annonce- og distriktsblade, lokalradioer, lokale landbomagasiner, m.m. kan I invitere interesserede børn til et 4H-arrangement. Hvis det er til "Besøg på gården", er det en overskuelig tid/leder-ressource, der kræves, og aktiviteten kan fint køre et stykke tid, inden generalforsamling. Via annoncer i de lokale annonce- og distriktsblade, lokalradioer, lokale landbomagasiner, m.m. kan I invitere interesserede børn til et 4H-arrangement. Hvis det er til "Besøg på gården", er det en overskuelig tid/leder-ressource, der kræves, og aktiviteten kan fint køre et stykke tid inden generalforsamling.
Hvis det er en madlavnings- eller hobbyaktivitet, kan I på et forudgående møde med den nye instruktør gøre opmærksom på følgende: Det kan være udmærket kun at tilbyde aktiviteten hver anden uge, at give 4H-opgaven i god tid samt at fortælle/-udlevere materiale om 4H-arbejdet.
Instruktørhjælp
Husk at gøre den nye instruktør opmærksom på, at når der er en invitation, der gælder alle interesserede børn i området, kan der komme alt fra 5 - 30 børn. Derfor skal indkøbet og selve arrangementet kunne bære det. Dvs. køb billige og sjove remedier, som kan gemmes til en anden gang, hvis de ikke kunne være brugt. Husk at gøre den nye instruktør opmærksom på, at når der er en invitation, der gælder alle interesserede børn i området, kan der komme alt fra 5 - 30 børn. Derfor skal indkøbet og selve arrangementet kunne bære det. Dvs. køb billige og sjove remedier, som kan gemmes til en anden gang, hvis de ikke kunne være brugt.
Det første arrangement skal naturligvis følges op. Den nye instruktør skal føle, at han/hun har nogen at dele sin skuffelse/frustration/glæde/begejstring med!
Kontakt til nærmeste 4H klub
Det vil være en god idé at etablere kontakt til bestyrelsen for den nærmeste 4H klub, til en anden erfaren instruktør i området eller til et medlem af regionsbestyrelsen. Disse mennesker vil kunne hjælpe en ny klub i gang og komme med gode råd og ideer til nye ledere og bestyrelsesmedlemmer.
Er der børn i området?
Det siger sig selv, at det er umuligt at starte en ny 4H klub i ingenmandsland med to børn og med 5 km til næste hus. Derfor må man først finde en kontaktperson med et godt lokalkendskab.
Presseomtale
En presseomtale, inden I overhovedet går i gang, er den bedste grobund. Sørg for at få den lokale redaktør ved den lokale avis gjort interesseret i 4H, så der bliver lavet PR for 4H, inden den nye klub tager sin start. I kan tilbyde at sende egnede fotos til artiklen.
Pressemeddelelse
Underret løbende den lokale presse. Husk, de lokale annonce- og distriktsblade er næsten altid underbemandede og har få journalistiske medarbejdere. I vil være til direkte hjælp ved selv at lave en pressemeddelelse og medsende nogle fotos. Det kan være en god idé at aflevere det hele personligt med en kommentar og et smil.
Et godt udgangspunkt er området omkring en skole. I mindre landsbyer er der gode forudsætninger, for her vil fritidstilbudene til børnene være mindre end i større provinsbyer. Via regionernes 4H konsulent kan I søge økonomisk støtte til at få udarbejdet en lille pjece om, hvad 4H er. Hvis I på forhånd får kontakt til en lærer, kan I aftale tid til at komme og fortælle om 4H, og hvad I sætter i gang. Elever i 3. - 4. klasse er et oplagt alderstrin.
Første aktivitet
Ved besøg kan I uddele pjecer, som børnene kan tage med hjem. Pjecerne fås hos den regionale konsulent. Ved den fremgangsmåde må I have en aktivitet i baghånden. F.eks. en instruktør til bagning/husholdning i skolens hjemkundskabslokale. 3.- 4. klasses elever har endnu ikke hjemkundskab i skolen, og er derfor meget interesseret i dette. Husk at lave aftale med skolen om brug af lokalet. En anden god aktivitet for denne aldersgruppe er aktiviteten "Besøg på gården".
En ting er vigtig at have for øje: Introduktionsarrangementet skal have succes. Derfor er det vigtigt med god planlægning, og at man ikke gaber over for stor en mundfuld.
En anden måde at afsøge børnegrundlaget på er, via annoncer i lokale blade/lokalradioen og/eller at invitere børn til at komme og deltage i et 4H-arrangement.
Børn gider ikke at se på. Det er meget sjovere selv at få lov. Det kan f.eks. være åbent hus på en gård, hvor børnene selv kan være med, aktivitetsdag, rideture, gummistøvlekast, børnedyrskue eller lignende.
Engang imellem kan store 4H klubber med fordel deles. I kunne måske flytte nogle aktiviteter til nabobyen.
For at undgå fiasko ved en 4H aktivitets begyndelse, kan I på forhånd sikre jer, at 4 - 8 børn under alle omstændigheder vil komme. Det kan I gøre ved at kontakte de lokale landboorganisationer og høre til de lokale landmænd og deres børns interesser.
Kontakt de lokale repræsentanter fra Landboforeningerne - og Familielandbruget.
Nogle steder starter man 4H ved først at gøre voksne interesserede. I kan få fat i voksne på dyrskuer, messer, udstillinger og arrangementer hos husholdningsforeninger og ved arrangement hos De Danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug. Her er det også en god idé at uddele informationsmateriale, som ved hjælp af billeder og kort tekst fortæller om 4H arbejde og ideen bag.
Introduktionsaften
Når I mener at have en flok interesserede voksne, kan I samle disse til en introduktionsaften, hvor konsulenten og en åben og udadvendt folkevalgt, kan fortælle om organisationen, og om hvordan man starter en 4H-klub. Hvis I vælger at bruge denne fremgangsmåde, skal I dog huske, at der nok er mange voksne, som synes godt om 4H-arbejdet, og som mener, at deres børn bør deltage i det. Men derfra er der i et stykke vej til at optage sig et job som frivillig leder. Det kan være en fordel på forhånd at finde en ansvarlig instruktør. Det kan f.eks. være en tidligere 4H’er, en instruktør fra naboklubben, et par dygtige juniorledere plus en forældre, der f.eks. vil stå for indkøbene.
Men det er alt afgørende at kunne skabe tillid, så flest mulig får lyst til at være med til at løfte opgaven.
Der er vigtigt at bevare tråden til hovedorganisationerne, så en tredje mulighed for at finde interesserede voksne er, at I henvender Jer hos den lokale Landboforening / Dansk Familielandbrug og hører, om der ikke skulle være et par medlemmer med lyst til 4H-arbejdet.
Alt i alt kan man sige, at det bedste grundlag for at starte en ny 4H-klub er, at der i forvejen er skabt interesse for 4H bl.a. ved hjælp af presseomtale.
Juniorledere
Lederen kan også med fordel findes blandt unge, som har deltaget i 4Hs Juniorlederkursus. Voksne, der som børn var med i 4H, er ofte interesserede i at være lidt med igen. Ellers gælder det om at finde voksne, der har overskud og ikke mindst tid. Det kan f.eks. være arbejdsløse, hjemmegående og pensionister. Det skal nævnes, at folk på dagpenge godt må påtage sig at være frivillige ledere.
Interesseorganisationer
Et andet vigtig tip er at kontakte de lokale interesseorganisationer indenfor: Due, høns, geder, kvæg, hobby, jagt m.m. Disse foreninger sidder inde med lokal ekspertise og med stor interesse for deres felt. En del af medlemmerne vil ofte være villige til at dele deres interesse med børn og måske sætte kimen til deres interesse i en lille ny potentiel interessefælle.
Begynd en - to måneder før første møde
Vælger I at besøge en skole, er det en god idé at regne med et tidsforløb på ca. 1 - 2 måneder. I kan med fordel hænge plancher op på den lokale skole, besøge den og børnene, uddele pjecer om 4H og indkalde til en aktivitet i løbet af denne periode. Erfaringer viser dog, at nogle tidspunkter på året er mere hensigtsmæssige end andre.
Gode tidspunkter er januar/februar/marts og september/oktober. Det gælder om at finde tidspunkter, hvor der ikke er så meget andet, der optager børnene. Sommeren og tiden op til jul er næsten altid dårlige tidspunkter.
I dette tidsforløb er der mange opgaver I med hjælp fra konsulenten og regionsbestyrelsen skal få overblik over. I dette tidsforløb er der mange opgaver I med hjælp fra konsulenten og regionsbestyrelsen skal få overblik over.
Vi anbefaler, at I altid først tager kontakt til kommunes folkeoplysningsudvalg, som kan oplyse om, der er midler til at starte en ny klub, samtidig kan de oplyse om andre fritidstilbud i kommunen. Der er ingen grund til at kollidere med andre tilbud af lignende karakter. Desuden kan udvalget/fritidsforvaltningen give andre vigtige kommunale tips. I kan sagtens tillade Jer at spørge: "Vi vil starte den og den aktivitet. Hvad kræver I for at give tilskud?".
Folkeoplysningsudvalgene administrerer også 5% puljerne, som er øremærket til nye aktiviteter. I nogle kommuner har man svært ved at få afsat 5% puljerne, så her kunne 4H-aktiviteterne have en chance.
Inden I går i gang, er det også en god idé at gøre sig klart, at det koster tid og penge. Konsulenten skal altså lave huller til dette opsøgende arbejde i sin kalender, da det kræver tid og kræfter. Men det er også spændende at afprøve sin organisatoriske og pædagogiske erfaring.
Stiftende general-forsamling og vedtægter
Nogle steder har man med held arrangeret stiftende generalforsamling i forlængelse af et arrangement med fællesspisning, hvor børnene selvfølgelig har lavet middagen. Det vil være en god idé, at konsulenten er til stede og har medbragt et sæt standardvedtægter.
Børn i bestyrelsen
4Hs årstema i 1997 og 1998 var medlemsdemokrati. I nogle klubber har de valgt børn og unge ind i bestyrelsen. Formålet er dels et opdragende i øget ansvar for egen klub, dels det praktiske, naturlige og idémæssige i, at en bestyrelse afspejler medlemmerne selv. De er selv med til at tage beslutningerne.
Landboforeningerne / Dansk Familielandbrug
Inden en stiftende generalforsamling, kan I invitere den lokale Landboforening og Dansk Familielandbrug og direkte opfordre medlemmer til at stille op i den nye bestyrelse. Ældre landmænd eller landmænd, der selv har børn i 4H er ofte interesserede.
I skal ikke uhæmmet opfordre nogle fra landboorganisationernes bestyrelser til at stille op, men opfordre dem til at undersøge, om der ikke skulle være nogle medlemmer, der har tid og lyst til at være med.
Der er masser af muligheder for finansiering. Fonde, legater, puljer, brugerbetaling og tilskudsordninger gør, at det typisk ikke er økonomiske problemer, der tynger en klub. Neden for har vi nævnt nogle potentielle indtægtskilder, men mulighederne er langt større. Spørg den regionale konsulent.
Medlemskontingent
En væsentlig indtægtskilde for 4H-klubben er medlemskontingenter. Man har mulighed for at kræve kontingent af såvel aktive, passive og støttemedlemmer.
Carlsberg Fond
Carlsbergs Fond for Landboungdom og 4H yder støtte til nye aktiviteter, der generelt fremmer det lokale arbejde. Den ansøgende forening skal selv skaffe 50% af de midler, der er nødvendige for at gennemføre den ønskede aktivitet.
Man skal være opmærksom på, at der er mulighed for at søge tilskud til især lokale legater og fonde.
Vi må her henvise til bl.a. Kraks Fonds- og Legatvejviser.
Landslotteri
I de senere år har Danmarks 4H afholdt et landsdækkende landslotteri. 2/3 dele af overskuddet fra lotteriet tilfalder lokalforeningerne og skal anvendes til lederuddannelse og aktiviteter for børn og unge. Den sidste 1/3 del går til regionen til koordinering af arbejdet.
Indsamlinger og sponsorer
Endelig skal det nævnes, at man flere steder har haft held med at lave indsamlinger af forskellig art i lokalområdet. Ofte vil det være en god opgave at lade børnene deltage aktivt i indsamlinger. Det kan også anbefales at søge sponsortilskud fra det lokale erhvervsliv og fra lokale pengeinstitutter.
Midler fra Friluftsrådet
Det er lykkedes Danmarks 4H at indgå en aftale med Friluftsrådet omkring støtte til lokale klubbers friluftsaktiviteter.
Følgende er gældende for aftalen:
Der kan ydes støtte til materialer til en aktivitet eller til det arbejde, der ligger forud for aktiviteter, for eksempel information, PR og markedsføring.
Materialerne skal generelt være af varig karakter. Det vil sige ikke materialer, der kun bruges ved et enkelt arrangement eller som forbruges.
Aktiviteter der er nye for ansøgeren eller som inddrager nye målgrupper prioriteres.
Der kan ydes støtte til formidling af - eller motivering til skov og naturoplevelser.
Det samlede budget for projektet skal være mindst kr. 10.000, og der kan opnås højest 50% støtte. Ansøgninger fra regioner vurderes dog individuelt.
Der gælder særligt favorable vilkår for nye klubber.
Der ydes ikke støtte til regioner eller klubbers normale drift eller til investering i fast ejendom.
Der ydes ikke støtte til materialer, der i øvrigt støttes af tips- og lottomidler til friluftsliv, for eksempel klatretårne og kanoer.
Klubber, der ønsker at søge, kan med fordel kontakte Danmarks 4H’s repræsentant i Friluftsrådets bestyrelse Kirsten Nielsen på telefon 4839 1994. Aftalen skal evalueres i 2001. Ansøgningsskema kan rekvireres hos Friluftsrådet på telefon 3379 0079.
Se i øvrigt afsnittet om økonomiske forhold vedrørende nye klubber.
Information, kurser, kontakt til konsulenten
Det er afgørende, at lederen bliver motiveret til at dygtiggøre sig - såvel ledermæssigt som personligt. Derfor er det vigtigt, at de modtager informationer om 4H-arbejdet samt ros og ris, og at de opfordres til at deltage i kurser. Samtidig er det væsentligt, at der skabes en god kontakt til konsulenten / regionsformanden.
Lederaftner
I nogle regioner samler man grupper af instruktører til lederaftner. Møderne/arrangementerne kan have forskelligt indhold, men det er vigtigt, at der er plads til erfaringsudveksling. De kan med fordel holdes forskellige steder i regionen. F.eks. i klubhuse, så lederne har mulighed for at opleve andres vilkår.
Hjælp i gang
Som i alle andre fritidsorganisationer gælder det om at give opgaver, som kan klares. Har man først oplevet en startfiasko som 4H-instruktør, skal der meget til, før man lader sig overtale igen. Er der grundlag for at starte en klub, og kniber det med at skaffe ledere, er der ingen grund til at opgive. Aktiviteten "Besøg på gården" er ressourcemæssigt overkommelig - og tillige en god 4H-aktivitet.
Rimelig arbejdsfordeling
I begyndelsen kræver det et vågent øje fra konsulentens side for at følge med i, hvad der sker i den nye klub. Man skal passe på, at der bliver en rimelig arbejdsfordeling og sørge for, at der sker en udvikling i aktiviteterne, som er til gavn for 4H-arbejdet.
Halvårsplaner
Den nye klub skal gøres opmærksom på, at der er hensigtsmæssigt at udarbejde halvårsplaner og budgetter. Det kan være nødvendigt at yde hjælp til dette i starten.
Jævnlig kontakt
Det er nødvendigt, at den nye klub og konsulent / regionsformand får aftalt at være jævnligt i kontakt. Konsulenten har sine generelle informationsopgaver, også overfor den nye klub, og særligt i begyndelsen er en mere tidskrævende indsats nødvendig.
Men besværet med at starte en ny klub, der er tilfreds og føler sig godt behandlet af konsulenten, vil senere være en positiv klub, der spreder budskabet om 4H’s idé ud på en konstruktiv facon. Tilfredse ledere er aldrig til besvær: De er en hjælp for konsulenten.
Kommunale tilskud
Som tidligere nævnt er det altid en god idé at undersøge mulighederne for tilskud i kommunernes kultur- og fritidsforvaltning - herunder om tilskud fra Folkeoplysningsloven.
Starttilskud fra Danmarks 4H
Når klubben har etableret sig med vedtægter og bestyrelse, skal kopi af vedtægter sammen med en bekræftelse fra 4H-konsulenten sendes til Danmarks 4H. Den nye klub vil få nogle start-materialer. F.eks. Pjecer, medlemsblade, hvad 4H-forlaget tilbyder og lignende samt et starttilskud på kr. 4000 fra Danmarks 4H.
Tilskud til regionen
Regionen vil selvfølgelig blive lidt belastet arbejdsmæssigt, når man skal starte en nye 4H-klub - dels for de folkevalgte og dels fra 4H-konsulenten. Til gengæld får regionen også økonomisk gevinst i kraft af flere midler fra Danmarks 4H tillige med et tilskud på kr. 2000 for et udviklende arbejde.
Nedenstående er nogle punkter, som I bør overveje i forbindelse med etableringen af en ny 4H klub:
- Er der børn i området? Dvs. 15 - 25 indenfor en radius af 3 - 4 km?
- Er der kontakt til andre 4H-ledere?
- Er der interesserede forældre eller ledere?
- Plan om indledende orienteringsmøde?
- Hvad er Jeres første aktiviteter?
- Er der kontakt med pressen for at få omtale?
- Er der kontakt til områdets Landboforeninger og Dansk Familielandbrug?
- Hvad med offentlige tilskud, f.eks. Folkeoplysningsloven?
- Forslag til vedtægter - eller brug standardvedtægter.
- Stiftende generalforsamling med valg af bestyrelse.
- Konstituering af bestyrelse.
- Følge op med gode aktiviteter.
- Lav halvårsplaner og budgetter.
2. udgave
Skejby, november 1999
Udkast til dette hæfte er udarbejdet af 4H-konsulent Marianne Lybek Witt. Derefter har hun konsulteret Per Gundersen, Vejle, Karin Lundsgaard, Fyn, Erna Wulff, Vestsjælland, Hanne Andersen, Vejle, Jacob Mikkelsen, Ribe og Hanne P. Jensen, Århus.
Udkastet har været behandlet i Danmarks 4H’s ledelse, og den seneste redaktion er forestået af konsulent Jørn Justesen.